Santiago de Chile

Santiago de Chile, hovedstad i Chile; 5,43 mio. indb. (2012). Byen ligger centralt i landet, omgivet af Andesbjergene mod øst og kystbjergkæden mod vest. Río Mapocho løber igennem Santiagos centrum, der i øvrigt domineres af bjergene San Cristóbal med Jomfru Maria-statuen på toppen og det mindre Santa Lucia, begge omdannet til folkeparker.

Handel, kommunikation og finans- og kulturliv er koncentreret i bymidten; i byens østlige del ligger middel- og overklassekvarterer, mens industriområderne breder sig vestpå og bl.a. har opslugt byen San Bernardo.

Befolkningstilvæksten er stor, primært pga. tilvandring fra resten af landet, og store slumbebyggelser har bredt sig op ad kystbjergene. Santiago rummer en betydelig del af Chiles industri; her produceres bl.a. fødevarer, sko og tekstiler. Byen huser desuden landets vigtigste uddannelsesinstitutioner, bl.a. Universidad de Chile, grundlagt 1738, og Universidad Catolica (1888). Det chilenske parlament blev i 1990 flyttet til havnebyen Valparaíso ca. 140 km NV for Santiago. Nær byen ligger populære skisportsområder samt nogle af Chiles bedst kendte vindistrikter, heriblandt Maipo Valley.

Beliggenheden mellem to bjergkæder har sammen med væksten i industri, trafik og befolkning medført store problemer med luftforurening.

Kirken San Francisco (1618) er det eneste bevarede sakrale bygningsværk fra den spanske kolonitid. Den spanske arkitekt Joaquín Toesca virkede i landet fra 1780; hans nyklassicistiske stil ses i regeringsbygningen Casa Real de la Moneda (påbegyndt 1784) ved Plaza de la Libertad, hvor Salvador Allende døde under militærkuppet i 1973, samt i byens katedral (1830) på Plaza de Armas.

Efter uafhængigheden i 1818 indledtes en modernisering af byen; senere opførtes Teatro Municipal (1857, ombygget 1873) og kongresbygningen (1876). Ca. 1900 blev enkelte stål- og glaskonstruktioner til, fx banegården Estación Alameda (1910). Arkitekturen i 1900-t. har været præget af såvel traditionel spansk byggestil som moderne højhusbyggeri.