La Venta, olmekisk ruinby i delstaten Tabasco i Mexico. La Venta var 900-600 f.Kr. det største olmekiske bysamfund. Byen domineredes af en ca. 30 m høj jordpyramide og en række mindre, religiøse bygningsværker. Størstedelen af de smukt udmejslede steler og kæmpemæssige stenhoveder, der er blandt de vigtigste levn fra La Ventas storhedstid, er i dag flyttet til en arkæologisk park i Tabascos hovedby, Villahermosa. Se også Mesoamerika og olmekere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.