Mesoamerika (Religion og verdensopfattelse), Trods regionale og tidsmæssige variationer dannede de mesoamerikanske religioner et ensartet mønster. En lang række guder beboede hhv. himlen og underverdenen og kunne kontaktes via ritualer. Sådanne ritualer fandt sted på bjerge og i huler, der var vigtige helligdomme, og i byerne genskabt i form af tempelarkitekturen. Forholdet mellem mennesker og guder blev opretholdt gennem ofringer af mad, blomster, røgelse, dyr, blod og til tider mennesker.
De mesoamerikanske folkeslag havde en cyklisk tidsopfattelse, og på baggrund af tidligere tiders begivenheder kunne kalenderpræster bestemme de rette tidspunkter for ofringer, såning, høst, rejser, krige osv. Mesoamerikanerne anvendte to sideløbende kalendersystemer. En agrarisk kalender på 365 dage og en rituel kalender på 260 dage. I det østlige Mesoamerika benyttedes særlig blandt mayaerne yderligere en kalender, langtællingen, som var baseret på tidscykler, hvor den mindste enhed var én dag og den største 13×203×18, dvs. over 5000 år. Ved hjælp af langtællingen kunne både historiske, astronomiske og fjerne mytologiske hændelser dateres eksakt. Stjernehimlen blev opfattet som en afspejling af gudernes verden, og astronomi var derfor en vigtig del af det religiøse liv.
Det vidt udbredte boldspil kunne også have et religiøst aspekt. Herskere mødte og besejrede fanger på boldbanen og gentog således to gudetvillingers sejr over underverdenens herskere. Sådanne genopførelser af mytiske begivenheder var karakteristiske for mesoamerikansk religion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.