Et enestående bykort over et større område af Tenochtitlan-Tlatelolco, der antagelig er udført af en azteker i første halvdel af 1500-t., er bevaret i Museo Nacional de Antropología i Mexico City. Kortet er 241 cm højt og 163 cm bredt og omfatter over 400 grunde, chinampaer, adskilt ved veje og kanaler. På det viste udsnit ses ti grunde hver med et hus og ejerens hoved og ofte en navneglyf; de vandrette linjer angiver mark. Ejernes navne er engang efter 1562 føjet til med latinske bogstaver.

.

Tenochtitlan var en bystat i Mexicodalen. Den var mexica-folkets hovedstad fra ca. 1325 til 1522. Da Tenochtitlan i 1519 blev invaderet af spanierne, var den hovedstad i aztekernes imperium og havde sammen med søsterbystaten, Tlatelolco, ca. 200.000 indbyggere, hvilket gjorde den til en af verdens fem folkerigeste byer.

Faktaboks

Udtale

[teno:tʃtitla:n]

Etymologi

Fra Nahuatl tenochtli "Opuntia ficus-indica", med betydning "stenkaktusfigen-stedet"

Også kendt som

Mexico-Tenochtitlan

Tenochtitlan-Tlatelolco lå på en ca. 19 km2 stor ø i den midterste af fem sammenflydende søer. En stor del af byen bestod af chinampaer, dvs. indhegnede og jordfyldte inddragelser af søen. Mexicaerne fra Tenochtitlan erobrede en række andre aztekiske bystater, som lå ved søernes bredder, heriblandt Chalco, Huexotla og Mixquic. Det meste af det nu drænede søkompleks er efterhånden dækket af Mexico City.

Ifølge aztekernes egne beretninger blev Tenochtitlan grundlagt i 1325 af den sidste gruppe aztekere, der indvandrede til Mexicodalen. De bosatte sig på den stenede, ufrugtbare ø, dels fordi ingen ville have dem som naboer, dels fordi de dér så tegnet fra deres stammegud, Huitzilopochtli: En ørn på en figenkaktus, der voksede op af en sten.

Byens grundplan var ligesom i de ældre centralmexicanske storbyer Teotihuacán og Tula formet omkring et ceremonielt center med en trappepyramide i den østlige del, således at de to templer på toppen for hhv. Huitzilopochtli og regnguden Tlaloc vender mod vest. Det ceremonielle center, som dækkede ca. 25 ha, rummede desuden en boldspilplads, en skole samt mange andre bygninger. Fra centret udgik fire gader mod hver sit verdenshjørne; de delte byen i fire kvarterer, som igen var opdelt i mindre bydele, hver med sin egen jord, sit eget tempel, eget marked og egen administration. Nogle bydele var forbeholdt enkelte sociale grupper, købmænd, håndværkere osv.

Ifølge den spanske erobrer Hernán Cortés kom der hver dag mere end 60.000 mennesker for at købe og sælge på Tenochtitlans store marked. Hans detaljerede beskrivelse giver et levende billede af en pulserende storby.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig