aztekere

Vores viden om aztekerne bygger på en rigdom af forskelligartede kilder: For det første beskrivelserne fra de spanske erobreres egen hånd, fx Hernán Cortés, Bernal Díaz del Castillo og Bernardino de Sahagún, dernæst aztekernes billedtekster fra før erobringen, deres egne historiske beretninger, der er skrevet efter erobringen på aztekisk med latinske bogstaver.

Endvidere de store mængder af efterladte bygningsværker og genstande, som stadig dukker op overalt i Mexico, ligesom der endelig er aztekernes efterkommere, fra hvis dagligliv man kan hente en rigdom af oplysninger.

Aztekernes historie begynder således med deres lange vandring og med indviklede forhold og stridigheder imellem de mange forskellige aztekisktalende grupper, som samtidig og efter hinanden bosatte sig i den frugtbare dal omkring det nuværende Mexico City.

Fra at være jægere og samlere lærte de undervejs fra fastboende folk at dyrke jorden, og da de havde slået sig ned i det kulturelt højt udviklede Mesoamerika, tilegnede de sig en række af områdets fælles kulturtræk, hvad angår byggetraditioner, landbrug, religion, kalender, madvaner og klædedragt.

Den sidste gruppe, der under ledelse af deres stammegud Huitzilopochtli ankom til Mexicodalen, og som kaldte sig mexica, blev ikke vel modtaget. Der var ikke plads til flere, fik de at vide af de allerede etablerede. De beretter videre, at de slog sig ned på et stenet og skræmmende område, som det lykkedes dem at gøre beboeligt, og snarere end at gå til grunde tilkæmpede de sig respekt hos de andre små samfund omkring søen.

I begyndelsen af 1400-tallet sluttede de sig sammen med nogle af de andre bystater og besejrede i 1428 under herskeren Itzcoatl de dominerende tepaneca på søens vestbred.

Der blev dannet et forbund, Tripelalliancen, mellem tre bystater. Under ledelse af mexica underlagde Tripelalliancen sig nu en lang række samfund, som den afkrævede tributter både i form af varer, såsom majs, bønner, chili, vævet tøj, bomuld, farvestrålende fjer, kakaobønner, og i form af arbejde. Da Cortés i 1519 landede i Mesoamerika, gik Tripelalliancens herredømme fra Den Mexicanske Golf til Stillehavet.

Hver af bystaterne havde deres egen række af herskere; fx havde mexica fra Tenochtitlans grundlæggelse til 1519 ni herskere, der var beslægtede. Motecuçoma, som modtog Cortés, og som måtte se Tenochtitlan blive ødelagt, var den niende.

Det aztekiske samfund var statusopdelt. De jorddyrkende, macehualtin, udgjorde langt den største gruppe. Storbyen var opdelt i bykvarterer, calpolli, som afspejlede de oprindelige indvandrede grupper, og hvor tilhørsforholdet også havde en væsentlig betydning for, hvordan samfundet fungerede.

Pipiltin, den herskende gruppe, omfattede inden for hver bystat et begrænset antal familier, som bystaterne imellem var nært sammenknyttede, bl.a. gennem ægteskaber. Derudover var der en præstestand, de uafhængige og betydningsfulde købmænd og de specialiserede håndværkere.

Der var en vis mobilitet i samfundet; fx havde macehualtin ved udmærkelse i krig eller i skolen mulighed for at opnå en ændret status. Det er ikke klart, i hvilken grad man kan tale om, at enkeltpersoner ejede jord; den tilhørte snarere bykvarterer og embeder. Se Mesoamerika vedrørende aztekernes dagligliv.

Aztekernes sprog, nahuatl (også, især tidligere, kaldet aztekisk), taltes i 1500-tallet i store dele af Mexico, og i dag i mange forskellige dialekter spredt især over det centrale Mexico. Aztekerne brugte et skriftsystem baseret på logogrammer (altså tegn for hele ord) til at skrive især person- og stednavne. Deres historie fastholdt de i dokumenter på forskellige slags papir hvor fortællende indhold blev angivet billedligt. Kort efter koloniseringen begyndte de at skrive med latinske bogstaver, og deres skrifter på nahuatl er en af de vigtigste kilder til viden om aztekisk kultur og samfund. Læs mere om aztekernes sprog.

Aztekisk religion afspejler tilpasningen af mesoamerikanske kosmologier, ritualer, kalendersystemer og religiøse institutioner til den aztekiske kultur ... Læs mere om aztekernes religion.

Aztekerne har optaget og tilpasset træk fra tidligere mesoamerikanske kulturer, og i 1519 udgjorde hovedstaden Tenochtitlan, senere Mexico City, med sin naturalistiske kunst, sine høje pyramider og glittede toetagers paladser syntesen af en 3000-årig udvikling ... Læs mere om aztekernes kunst og arkitektur.

• Mexicos historie