Den Nationale Sikkerhedsdoktrin, ideologisk læresætning, der blev anvendt af Sydamerikas militærdiktaturer i 1970'erne og 1980'erne. Den Nationale Sikkerhedsdoktrin legitimerede statens anvendelse af vold, vilkårlige fængslinger, tortur samt drab på statsborgere, som staten opfattede som farlige for den nationale sikkerhed. Doktrinen havde rødder i USA under den kolde krig. Den blev videreudviklet og praktiseret af især de chilenske og argentinske militærdiktaturer. Ifølge doktrinen skal de væbnede styrker redde samfundet fra de "indre fjender", som undergraver samfundet og den vestlige civilisation. Fjenderne var et vidt begreb, der spændte fra marxister til liberale. I de berørte lande blev staten militariseret, der blev indført undtagelsestilstand, retsstaten blev afskaffet, og de væbnede styrker og efterretningstjenesten fik store magtbeføjelser.