Havanakonferencen, socialistisk konference i Havana, Cuba, i 1967. Under indtryk af guerillakrigens opblomstring i Latinamerika arrangerede den cubanske regering en solidaritetskonference i Havana med deltagelse af dels de Moskvatro kommunistpartier, dels den nye venstrefløj, der lagde sig op ad Cubas revolutionære linje. Drøftelserne afspejlede de dybe ideologiske og taktiske modsætninger, der eksisterede mellem kommunisterne og det nye revolutionære venstre; cubanerne kontrollerede på forhånd flertallet, og konferencen erklærede den væbnede kamp for den eneste vej til socialismen og udråbte guerillaerne til politisk-militær avantgarde, mens den parlamentariske kamp, som kommunisterne praktiserede, blev opfattet som sekundær.