Panamakongressen, kongres, indkaldt i Panama City i 1824 af Simón Bolívar mhp. oprettelsen af Sydamerikas Forenede Stater. Idéen vandt ikke stor tilslutning blandt de nye uafhængige lande, og heller ikke USA og Storbritannien viste større interesse. I kongressen deltog storrepublikken Colombia, Mexico, Mellemamerikas Forenede Provinser og en observatør fra Storbritannien. Resultatet blev en løs deklaration, som opfordrede til dannelsen af en sydamerikansk hær, fredelig løsning af kontinentets konflikter, oprettelse af et sydamerikansk statsborgerskab, forbud mod slavehandel og garanti for nationernes integritet. Kun storrepublikken Colombia skrev under. På trods af kongressens fiasko udgjorde den en milepæl i de senere bestræbelser på at forene de latinamerikanske hære.