Justicialisme, argentinsk politisk doktrin og national populistisk bevægelse, der opstod under Juan Peróns første præsidentperiode 1946-55. De vigtigste principper var social retfærdighed, økonomisk uafhængighed og folkesuverænitet. Justicialismen, der senere blev kaldt peronismen, definerede sig selv som stående mellem kapitalisme og socialisme.