Latifundio, storgods i Sydeuropa og Latinamerika. Godset ejes af en enkelt familie og er baseret på ekstensivt landbrug med hovedvægt på kvægdrift. Latifundio-modellen anvendtes i spaniernes generobring fra maurerne af den sydlige del af Den Iberiske Halvø og i erobringen og koloniseringen af Amerika, her overvejende med livegne og jordløse indianske bønder som arbejdskraft.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet latifundio er spansk, af lat. latifundium.
Under skiftende former har latifundio udviklet sig som en ejendoms- og magtstruktur i Mellemamerika og i Andesrepublikkerne og afspejler i nogle lande fraværet af effektive landbrugsreformer; se også encomienda og hacienda.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.