Faktaboks

Christoffer Columbus

italiensk Christoforo Colombo, spansk Cristóbal Colón, portugisisk Christovão Colom

Født
1451
Død
21. maj 1506

Columbus er blevet portrætteret mange gange. Ved Columbusudstillingen i Chicago i 1893 vistes der således ikke mindre end 71 malerier, tegninger og stik, men næppe et eneste af de kendte portrætter er autentisk. Af sine samtidige beskrives han som kraftig og over middelhøjde. Øjnene var gråblå, håret var rødt eller rødblondt i de unge år, men gråt allerede fra 30-års-alderen. Dette portræt er udført af den italienske maler Ridolfo Ghirlandaio (1483-1561).

.

Christoffer Columbus var en opdagelsesrejsende, som især er kendt for at have genopdaget Amerika. Han blev født og voksede op i Genova, der ligger i nutidens Italien. I Columbus' samtid var Genova en internationalt betydningsfuld handels- og søfartsby. I 1400-tallets anden halvdel skiftede byens interesser fra Middelhavet til Atlanterhavet.

Hans far var en velstående væver og købmand, og Christoffer Columbus fik både boglig og praktisk uddannelse, der skulle forberede ham til en karriere som international købmand; foruden læse- og skrivefærdighed omfattede den regnskabsvæsen og muligvis navigation.

Columbus' handelsekspeditioner

I 1470-1479 foretog Christoffer Columbus en række handelsekspeditioner for familien og som agent for andre købmænd, hvorunder han bl.a. erhvervede kendskab til farvande og havne fra det østlige Middelhav til Madeira, England, Irland og måske Island. Fra 1479 slog han sig ned i Lissabon, hvor hans bror, Bartolomé Columbus, allerede havde etableret sig som tegner og sælger af søkort. Han giftede sig med en kvinde af fornem slægt med gode forbindelser ved hoffet, Felipa Moniz y Perestrello, og fik således adgang til den handel på Afrika, som Portugal forbeholdt sine egne borgere.

Lissabon havde gennem 1400-tallet været centrum for en voksende sejlads i Atlanterhavet, langs den afrikanske vestkyst og til Azorerne, Madeira og Kap Verde. En betydelig viden om vind- og strømforhold i Atlanterhavet var blevet indsamlet, øerne var blevet koloniseret, handelsstationer anlagt langs den afrikanske kyst, og skibskonstruktion og navigationsteknik (astronomisk navigation) var blevet tilpasset de store krav, som højsøsejladsen stillede. Til denne omfattende erfaring fik Christoffer Columbus direkte adgang i sine år i Lissabon.

Søvejen til Indien

Christoffer Columbus. I august 1492 sagde Columbus farvel til dronning Isabella og kong Ferdinand i Lissabon for at finde Østen ved at sejle vestpå. 71 dage senere fandt han land. Stik af De Bry.

.

For den portugisiske krone var det et overordnet mål at finde den søvej, der formodedes at føre til Asien syd om Afrika. Det lader sig ikke afgøre med sikkerhed, hvornår Christoffer Columbus fik den tanke, at en lettere vej til Asien lod sig finde ved at sejle mod vest over det ocean, der formodedes at omskylle de tre kendte kontinenter, Europa, Asien og Afrika.

Muligvis i 1481 henvendte han sig til den lærde florentiner Paolo Toscanelli, der bestyrkede ham i idéen. I 1484 og igen i 1487-88 forelagde han sin plan for den portugisiske konge, der dog foretrak fortsat at søge søvejen til Asien syd om Afrika, især efter at Bartholomeu Diaz i 1488 var vendt hjem med nyheden om, at det nu endelig var lykkedes at runde Afrikas sydligste punkt.

Fra 1485 flyttede Christoffer Columbus sine forretninger til Spanien, og i 1487 forelagde han sin plan for det spanske regentpar, Isabella 1. den Katolske og Ferdinand 2. af Aragonien. De knyttede ham til sig som købmand, men støttede foreløbig ikke hans plan, idet deres sagkyndige med rette påpegede, at Christoffer Columbus' beregninger byggede på overdrevne forestillinger om den euroasiatiske landmasses udstrækning og en undervurdering af Jordens omkreds. Ingen benægtede, at Jorden var rund, men afstanden til Asien mod vest var så stor, at rejsen var praktisk uigennemførlig.

Cristoffer Columbus' rejser til Amerika

Kobberstik af Theodor de Bry, der viser Columbus' landgang. Mellem 1590 og 1634 udsendte de Bry og hans sønner talrige bind med rejsebeskrivelser og historiske beretninger om opdagelserne, kendt som Les grands voyages, 'De store rejser'. De pragtfuldt illustrerede bøger vandt stor udbredelse og var i høj grad med til at forme europæernes opfattelse af både den spanske kolonipolitiks grusomhed og den indianske befolknings skønhed og uskyld.

.

Ikke desto mindre besluttede dronningen og kongen i 1492 at gennemføre rejsen som et eksperiment og endda på de meget ekstravagante betingelser, som Christoffer Columbus havde stillet med hensyn til sin egen belønning, hvis rejsen lykkedes. Den 3. august 1492 kunne han forlade den sydspanske havn Palos de la Frontera med sin lille flåde på tre skibe, Niña, Pinta og Santa María.

Den 6. september forlod han De Kanariske Øer, hvor han havde taget frisk vand og proviant om bord, og 12. oktober ved daggry sigtede han land ved Bahamaøerne. I de følgende måneder besejlede han kysten af bl.a. Hispaniola og Cuba, hvor han trådte i kontakt med befolkningen. Han var overbevist om, at han havde nået Asien, men fandt til sin skuffelse ikke de rige byer, han havde ventet i storkhanens rige.

Den anden rejse

Christoffer Columbus' tilbagekomst i 1493 og hans beretning om opdagelserne vakte vældig opsigt i Spanien og i hele Europa. Allerede samme år ledede han sin anden rejse over Atlanten med en flåde på ikke mindre end 17 skibe med soldater, købmænd, gejstlige, bønder og håndværkere, der skulle tage opdagelserne i besiddelse for den spanske krone og grundlægge en koloni på Hispaniola.

Resultaterne af denne store rejse og af de følgende års ekspeditioner var skuffende. Skønt Christoffer Columbus til sin død forblev overbevist om, at han havde fundet vejen til det østligste Asien, fandt spanierne ingen rige byer at handle med, og koloniseringen under de fremmedartede forhold var vanskelig og gav anledning til mange interne stridigheder.

Den tredje rejse

Christoffer Columbus på sin tredje rejse (1498-1500). Senere kobberstik.

.

På sin tredje rejse 1498-1500 udforskede Christoffer Columbus Venezuelas kyst og fandt der floder, hvis vandmængde viste, at de måtte komme fra et stort kontinent, men koloniseringen af Hispaniola voldte nu så store vanskeligheder, at Columbus blev frataget den øverste ledelse, blev sendt hjem under arrest, og de politiske og økonomiske rettigheder, han havde forhandlet sig frem til før den første rejse, reduceredes til trods for hans protester.

Den fjerde rejse

Christoffer Columbus gennemførte endnu en fjerde rejse 1502-04, hvorunder han udforskede store dele af den mellemamerikanske kyst, men hans sidste år plagedes af sygdom og til trods for de store rigdomme, han havde samlet sig, af bitterhed over, hvad han fandt var en tilsidesættelse af hans rettigheder.

Christoffer Columbus for eftertiden

Christoffer Columbus. Portræt, udført senere i 1500-t.

.

Trods Christoffer Columbus' genopdagelse af Amerika blev det den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci, der efterfølgende kom til at lægge navn til kontinentet. Ikke desto mindre afspejles Columbus' store betydning for den europæiske kolonialisme i de mange geografiske lokaliteter, der er blevet opkaldt efter ham eller navngivet med inspiration i hans navn. Hans liv og rejser har tillige været forlæg for et væld af litterære udgivelser og filmatiseringer, og han har bl.a. også lagt navn til talemåden columbusæg, dvs. at finde en enkel løsning på en tilsyneladende umulig opgave.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig