Hernán Cortés

© Bridgeman Art Library/Museo Nacional de historia, Mexico

Hernán Cortés. Hans erobring af Aztekerriget 1519-21 blev et afgørende vendepunkt i opdagelserne, og opmærksomheden flyttedes fra De Vestindiske Øer til fastlandets store velorganiserede riger, der på få år underlagdes det spanske herredømme. Cortés var i sin samtid en omstridt person, som ikke veg tilbage for de grusomheder, der ofte prægede den spanske erobring af Amerika, men han forstod bedre end de fleste at knytte indianske samarbejdspartnere til sig. Portrættet tilhører det mexicanske nationalmuseum.

Hernán Cortés, 1485-2.12.1547, spansk opdager og erobrer. Hernán Cortés var af lavadelig herkomst og havde et uafsluttet juridisk studium bag sig, da han i 1504 rejste til den spanske koloni på Hispaniola (Santo Domingo på Haiti), hvor han arbejdede som notar.

I 1511 deltog han i erobringen af Cuba under Diego Velázquez, for hvem han var blevet sekretær. I de følgende år havde han fremgang som godsejer, embedsmand og encomendero (beskytter af indianerne, se encomienda); Hernán Cortés var derfor i stand til at medfinansiere og få kommandoen over en flåde, som i 1519 af Diego Velázquez sendtes til fastlandet for at undersøge de rygter, der var begyndt at versere om aztekernes rige i det nuværende Mexico.

Ved sin ankomst fandt Cortés rygterne bekræftet, og egenmægtigt forvandlede han opdagelses- og handelsrejsen til et erobringstogt.

Under marchen til hovedstaden Tenochtitlan, det nuværende Mexico City, og under de påfølgende kampe viste Cortés sig som en overlegen militær leder og diplomat. Aztekerriget var splittet, og herskerne stod tvivlrådige over for de fremmede, som de muligvis opfattede som guder.

Disse forhold og den omstændighed, at der i spaniernes fodspor fulgte epidemier af sygdomme, der var ukendte og derfor fatale for den lokale befolkning, satte ham i stand til at nedkæmpe den sidste organiserede aztekiske opstand allerede i 1521.

Hernán Cortés' succes sikrede ham, som han havde ventet, kongens velvilje. Til trods for Diego Velázquez' protester udnævntes han til guvernør og generalkaptajn over Nyspanien, som den nye erobring kaldtes. Den spanske administration så dog altid med skepsis på conquistadorerne, og i 1528 blev Hernán Cortés afsat som guvernør, men samtidig slået til ridder af kongen og optaget i højadelen.

Han bevarede sine rigdomme, og allerede i samtiden sammenlignedes hans erobring af Mexico med Cæsars erobring af Gallien; han genvandt dog ikke politisk indflydelse.