Faktaboks

Simón Bolívar
Født
24. juli 1783
Død
17. december 1830

Simón Bolívar. General og præsident Bolívar havde en særdeles heldig militær karriere, men hans ry skyldtes i lige så høj grad, at han kunne føre vidt forskellige mennesker sammen om én idé, Nationen. Litografiet her er udført i Nürnberg ca. 1820 som en anden- eller tredjehåndsgengivelse af et maleri. Allerede før sine afgørende sejre over kolonimagten Spanien var Bolívar altså verdenskendt.

.

Simón Bolívars triumfindtog i Caracas, formentlig i 1829 efter nedkæmpelsen af en opstand. Hans drøm om at skabe en stor amerikansk republik stødte på modstand mange steder fra; 1829-30, da Venezuela og Ecuador trak sig ud, faldt Bolívars store Colombia endegyldigt fra hinanden. Tysk farvelagt kridtlitografi fra 1832.

.

Statue af Simón Bolívar på Plaza de Bolívar i Cartagena.

.
Licens: Brukerspesifisert

Simón Bolívar var en venezuelansk politiker og sydamerikansk frihedshelt. Simón Bolívar tilhørte en af de rigeste jordbesiddende slægter i Caracas og modtog under sin uddannelse dér og på rejser i Europa i sin ungdom stærke indtryk af tidens frihedstanker, men også af de herskeridealer, der knyttede sig til Napoleon.

Simón Bolívar var blandt de ledende, både da bystyret i Caracas i 1810 rejste sig mod den spanske generalkaptajn, og da en kongres det følgende år erklærede Venezuela for uafhængigt og dermed indledte 20 års næsten uafbrudt borgerkrig.

Det første oprørsforsøg slog hurtigt fejl, og Bolívar måtte drage i landflygtighed. Fremgang fik han først i 1817, dels pga. støtte fra engelske frivillige og lejesoldater, dels i kraft af sit nære samarbejde med los llaneros, de beredne kvægavlere og kvæghyrder fra det venezuelanske steppeland.

I 1819 foretog han med 2000 mand en dristig march til naboprovinsen Ny Granada, det nuværende Colombia, hvor han besejrede regeringsstyrkerne og indtog hovedbyen Bogotá. Efter sin tilbagekomst til Venezuela fremlagde han sin plan om at forene Venezuela, Ny Granada og Ecuador i én republik, "Storcolombia"; det var en dristig plan, der hverken tog hensyn til de forskelligartede naturforhold, de vanskelige samfærdselsforhold eller til holdningen i de forskellige provinser.

Efter at Bolívar i 1820-1821 endelig havde vundet militær kontrol over hele Venezuela, udformede en dårligt forberedt kongres ikke desto mindre i 1821 en forfatning for Storcolombia og valgte ham til præsident; i det følgende år drog Bolívar med en hær mod syd, dvs. mod det nuværende Ecuador, Peru og Bolivia, der endnu var under spansk kontrol.

Befolkningen i Peru hilste Bolívar som el libertador, 'befrieren', men stemningen var langtfra entydig for en tilslutning til hans republik. Højlandet ønskede selvstændighed i forhold til både Spanien og Peru og dannede en selvstændig republik under navnet Bolivia, og i Perus hovedstad Lima fandt Bolívar det umuligt at kontrollere de politiske forhold.

Mens Bolívar opholdt sig i Peru, blev splittelsen i de nordlige dele af republikken mere og mere åbenbar, og i 1826 trak han igen mod nord; for en tid syntes han atter at samle de stridende parter, men bitterheden og modsætningerne blev for store.

I 1828 reddede kun hans elskerindes snarrådighed ham fra at blive snigmyrdet af en gruppe sammensvorne. I 1829-1830 trak Venezuela og Ecuador sig ud af Storcolombia; samme år nedlagde Bolívar sit embede og forlod hovedstaden Bogotá for at drage i eksil i Europa, men endnu før han havde forladt Amerika, døde han – angiveligt af tuberkulose.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig