• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

audiencia

Oprindelig forfatter NSte Seneste forfatter Redaktionen

audiencia, egl. domstol. I de spanske kolonier i Amerika fungerede audiencia tillige som et administrativt og politisk råd. Den første audiencia oprettedes i Santo Domingo i 1511, og siden knyttedes audiencias til vicekongedømmerne i Mexico og Peru og til en række provinser, der stod under en guvernør eller en generalkaptajn; blandt de vigtigste var Ciudad de México, Lima, Bogotá og (fra 1778) Buenos Aires. Dommerne i audiencia, oidores, og domstolens præsident havde udstrakt myndighed, hvilket især gjaldt i de provinser, hvor præsidenten også fungerede som guvernør.

Ordet audiencia er spansk, fra latin audientia, af audire 'høre'.

Skønt der ofte opstod venskabs- og slægtskabsforbindelser mellem den lokale spansktalende overklasse og oidorerne, var audiencia af afgørende betydning for den spanske krones kontrol med de fjerne kolonier.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. audiencia Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik