Lázaro Cárdenas var en mexicansk general, politiker og præsident.
Som præsident fra 1934 til 1940 opfyldte Cárdenas hos mange et håb fra revolutionen i 1910-1920, hvorunder han som 25-årig var blevet general.
Efter en karriere som militær støtte for Plutarco Elías Calles sendte han denne i eksil i 1936. Cárdenas uddelte store jordområder til landsbyerne, støttede fagbevægelsen og stoppede forfølgelse af katolikker. Med baggrund i folkets støtte nationaliserede han fremmede olieinteresser i Mexico, og hæren blev neutraliseret som politisk faktor.
Cárdenas førte en progressiv udenrigspolitik, støttede republikanerne under Den Spanske Borgerkrig og gav eksil til Trotskij. Men han udbyggede samtidig Mexicos skindemokratiske magtmekanismer, bl.a. ved at indordne fag- og bondebevægelser under etpartisystemet. I 1940 udpegede han den moderate Manuel Ávila Camacho som sin efterfølger og trak sig derefter ud af politik.
Han var far til politikeren Cuauhtémoc Cárdenas.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.