• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belize - geografi

Oprindelige forfattere Sebro og USp Seneste forfatter alun

En stor del af Belize er dækket af tropisk regnskov. Kyststrækningen er præget af mangroveskov. Mod nord ligger et lavt og sumpet kalkstensområde, mens de tæt bevoksede Mayabjerge mod SV hæver sig lidt over 1100 m. Ved foden af bjergene ligger landets mest frugtbare landbrugsområder, men kun 2% af landet er opdyrket.

Flere vandløb bringer de store nedbørsmængder ud i Det Caribiske Hav; den største flod, Belize River, er sejlbar for mindre skibe.

Befolkningsgruppen af spansktalende mestizer er vokset støt og har siden 1992 overgået antallet af folk af afrikansk og europæisk afstamning. Næststørst er gruppen af engelsktalende kreoler, dvs. sorte og mulatter, der er efterkommere af indvandrere fra Vestindien. Hertil kommer en gruppe mayaindianere, nogle såkaldte black caribs samt mindre grupper hvide indvandrere, bl.a. enkelte kolonier af tyske mennonitter. Denne blandingskultur adskiller Belize fra det øvrige Centralamerika.

Belize er meget tyndt befolket; nær ved en fjerdedel af befolkningen bor i den tidligere hovedstad, Belize City, som dominerer økonomien. Landbruget kan ikke brødføde befolkningen; hovedafgrøderne er sukkerrør, majs og citrusfrugter. Desuden har fiskeri og skovbrug betydning. Turismen er stærkt voksende; flere af koraløerne i det lange barriererev ud for kysten er bebygget med hoteller. Også en række mindre templer fra mayacivilisationen tiltrækker turister. Endvidere er dele af regnskoven blevet fredet bl.a. med henblik på natur-turisme. I 2006 indledtes kommerciel udnyttelse af landets små oliereserver.

Belize udgør en caribisk forpost på den mellemamerikanske landtange. Kulturelt og økonomisk er landet orienteret mod den engelsktalende del af Caribien og USA, det er medlem af British Commonwealth og det caribiske samarbejde CARICOM, og det modtager økonomisk bistand fra USA og Storbritannien.

Læs mere om Belize.