Panama - geografi, Panama præges af bjergkæder, der løber øst-vest. I vest er bjergene vulkanske, en fortsættelse af Cordillererne. Højest er vulkanen Baru (3475 m) nær grænsen til Costa Rica. Plateauerne mellem bjergkæderne er frugtbare. Flere steder er kystlavlandet mod Det Caribiske Hav og Stillehavet ret smalt og gennemskåret af talrige floder og vandløb.

Panama har tropisk klima med kun små årstidsvariationer. Alle måneder har over 25 °C i gnsn., og det meste af året giver passaten store nedbørsmængder; i gnsn. 3300 mm og mest på den caribiske side af bjergene. På Stillehavssiden er der tørtid fra januar til april. Det fugtig-varme klima skaber forudsætning for en tæt regnskov, som dækker ca. halvdelen af landet. På kystsletterne er der savanne.

Befolkning

Etnisk domineres befolkningen af mestizer, der udgør ca. 70%; 14% er sorte og af blandet afrikansk-europæisk herkomst, mens der er mindre grupper af hvide, indianere og asiater. De sorte er dels engelsksprogede indvandrere fra Antillerne, dels spansktalende efterkommere af slaver fra kolonitiden. Indianerne lever til dels i reservater. Størst befolkningstæthed er der i Panamakanalzonen (med bl.a. 30.000 amerikanere) og på Stillehavskysten, mens de østlige og vestlige områder er meget tyndtbefolkede, ligesom et bredt bælte langs med den caribiske kyst stort set er mennesketomt og helt uden veje. Cirka halvdelen af befolkningen lever ifølge FN under fattigdomsgrænsen, og der er meget store forskelle i levevilkårene mellem villakvartererne i Panama City og Colón og de fattige slumkvarterer og underudviklede landområder. Befolkningsvæksten er faldende, men med 1,8% om året stadig blandt de højeste i regionen. Den manglende udvikling på landet og Kanalzonens økonomiske muligheder bevirker, at der er en stadig tilvandring til de større byer her, som oplever arbejdsløshed, fødevaremangel og sociale problemer.

Erhverv og økonomi

Trafikken gennem kanalen giver en betydelig beskæftigelse i servicesektoren foruden indtægter til Kanalselskabet og staten. Derimod betyder det mindre, at Panama på papiret har verdens største handelsflåde: Der er helt overvejende tale om udenlandske redere, der fører bekvemmelighedsflag uden megen kontakt med flagstaten. Gennem mange år har Panamas økonomi været dårligt forvaltet, og et reformprogram med privatisering og stram finanspolitik blev først indledt efter 1990.

Landbruget beskæftiger ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken, men bidrager kun med 10% af BNP. På trods af landets frodighed må der hvert år importeres store mængder fødevarer. Kun 7% af arealet er opdyrket, og jorden er uhyre skævt fordelt med store plantager og et stort flertal af lavproduktive smålandbrug. De vigtigste landbrugsområder findes i Chirique mod vest, nær Costa Rica. Her dyrkes ris, majs, bønner og frugt til hjemmemarkedet og bananer, kaffe, kakao og sukker til eksport. Tidligere forsøgte militærstyret at lade Panama spille en rolle på verdensmarkedet for sukker, og der blev investeret i nyplantninger og sukkermøller. Succesen udeblev, da møllerne var for ineffektive, og sukkerprisen faldt, og helt galt gik det, da USA indførte handelssanktioner mod styret i 1980'erne. Nu bruges en del af sukkeret til fremstilling af rom.

På Stillehavskysten er der mange kvægbrug, både store farme og familiebrug. Driften udpiner jorden, og til stadighed ryddes regnskov til græsningsarealer. Lokale og udenlandske miljøorganisationer arbejder for at indføre en bæredygtig udnyttelse af skoven.

Industrien

er svagt udviklet. Mangel på råstoffer, et svagt hjemmemarked og kapitalmangel er de væsentligste årsager. I Panama City og Colón er der dog fremstilling af forbrugsvarer til hjemmemarkedet foruden nogen petrokemisk industri, og i Colón er et område udlagt til frizone. Med sin strategisk gunstige placering er frizonen en betydelig succes, som ventes at vokse yderligere, når de latinamerikanske lande lemper på samhandelsreglerne.

De vigtigste eksportvarer er bananer og friske rejer fra dam- og havbrug. Hidtil var landets turisme helt koncentreret til få turistcentre i kanalzonen og på bl.a. Perleøerne ud for Stillehavskysten, men med amerikanernes gradvise tilbagetrækning i 1990'erne har man fundet ny anvendelse for tidligere militærområder, ikke mindst med turisme for øje. Til eksemplerne hører, at militærbasen ved Fort Amador på Stillehavssiden er blevet omdannet til turistcenter, mens man i begge ender af kanalen har åbnet nye havne for krydstogtskibe. Med et støt voksende besøgstal har turisme således været et af det fattige lands vigtigste erhverv og største investeringsområder siden slutningen af 1990'erne. Meget af landet har dog stadig en meget svagt udviklet infrastruktur, og store områder er utilgængelige. Blandt andet har man i årtier savnet en vejforbindelse gennem det uvejsomme, næsten ubeboede Darien til Colombia, en fuldførelse af Pan-American Highway.

Læs mere om Panama.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig