Panamakanalzonen, 8 km bredt område på hver side af Panamakanalen. 1903-1979 var området under USA's kontrol og efterfølgende frem til 1999 under USA og Panama i fællesskab. Områdets administrationsby var Balboa, der er en forstad til Panama City.
Mod syd er kanalen ført gennem et højdedrag, Gaillard Cut, der udgør det 80 m høje vandskel mellem Stillehavet og Atlanterhavet. Mod nord præges zonen af Gatunsøen, skabt i forbindelse med kanalbygningen.
Befolkningen i Kanalzonen bestod til dels af amerikanere, som bl.a. var knyttet til marinekorpsets (U.S. Marine Corps) træningsområder i regnskovsterræn. Kanalzonens funktion var helt knyttet til skibsfarten, og de store byer Panama City og Colón lå uden for zonen. For at sikre tilstrækkelige vandmængder i kanalen blev reservoirsøerne Gatun og Madden skabt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.