Chiapas

© Olav Sejerøe

primitive drivhuse i Chiapas

Chiapas, delstat i Mexico, som mod syd grænser op til Guatemala; 74.200 km², 4,3 mio. indb., heraf ca. 600.000 indianere (2005). Hovedby Tuxtla Gutiérrez. Området, der tidligere var en del af Spansk Centralamerika, blev efter en folkeafstemning i 1824 mexicansk delstat.

Chiapas gennemskæres af en række parallelle, 2000-3000 m høje bjergkæder. Vegetationen varierer fra busksavanne i det centrale plateau til tropisk regnskov mod nord og øst. De mange vulkaner, canyoner og floder gør området til et af Mexicos smukkeste. I lavlandet findes resterne af de vigtige centre fra mayakulturen (se mayaer), Palenque, Yaxchilan og Bonampak.

Chiapas er Mexicos fattigste delstat, men rummer nogle af de største rigdomme. Her produceres 70% af landets kaffe, 21% af olien, 47% af naturgassen og 37% af vandkraften.

En meget skæv jordfordeling er en væsentlig årsag til fattigdommen; 1% af jordejerne ejer halvdelen af jorden. Store dele af regnskoven er ryddet til kvægdrift.

Underbetaling, feudalagtige tilstande i landbruget, mangel på jord og rydning af regnskoven har skabt mange konflikter i området, bl.a. opstanden nytårsnat 1993-94. Oprørerne, zapatistas, anså sig for arvtagere efter revolutionstidens oprørsleder Emiliano Zapata. Se også zapatister.

Siden dannedes den nationale zapatistiske befrielseshær, EZNL, og den fattige delstat har efterfølgende været præget af det indianske mindretals kamp for selvstyre og jordreformer. Bevægelsen har bred tilslutning i befolkningen, hvilket blev demonstreret ved afslutningen af Den indianske march for værdighed, som i marts 2001 samlede 150.000 deltagere i Mexico City.

Præsident Vicente Fox gav bevægelsen visse indrømmelser, men afviste de centrale krav om en selvstyreordning og kollektiv brugsret til jorden. Det danske Operation Dagsværk støttede i 2001 et uddannelsesprojekt for 6000 indianske børn og unge i Chiapas.