Cuzco, Cusco, Qosqo, by i Andesbjergene i det sydlige Peru 3416 m.o.h.; 435.100 indb. (2013), som overvejende er højlandsindianere. Byen har fødevareindustri, og departementet Cuzco (1,3 mio. indb. (2013)) en betydelig minedrift (uran, guld, kobber), men det er først og fremmest inkaruinerne, der har gjort byen berømt; turisme er det vigtigste erhverv. Cuzco er stærkt præget af de spanske erobrere; mange kirker er opført oven på nedrevne inkamonumenter.
Cuzco
Historie
Cuzco, 'Verdens navle', var Inkarigets politiske og religiøse hovedstad, som fra midten af 1400-t. blev ombygget under inkaherskeren Pachacuti.
Byens grundplan var udformet som en puma, hvis hoved repræsenteredes af Sacsahuamán, et militært, religiøst anlæg på en bakke mod nord, mens halen var to floders sammenløb. Området mellem pumaens for- og bagben udgjordes af en stor, offentlig plads.
Cuzco var det geografiske centrum i inkariget Tawantinsuyu, hvorfra fire hovedveje udgik til de fire dele af riget. Hellige kultsteder lå langs imaginære linjer, som udgik fra hovedstaden.
Cuzco var, i overensstemmelse med traditionen i Andeskulturerne, opdelt i to områder, en øvre og en nedre bydel, til hvilke inkaherskerne og deres familier var knyttet. De afdøde, mumificerede inkaherskere blev fremvist i procession under særlige ceremonier. Både de afdødes og den regerende inkaherskers hushold befandt sig i Cuzco. Som det religiøse center havde byen et soltempel, Coricancha, på det sted, hvor nu Santo Domingo-kirken ligger.
Inkaernes paladser og templer blev bygget af kolossale sten, der blev slebet til, så de nøje passede sammen. Efter ødelæggelsen af Cuzco under inkaernes forsøg på at tilbageerobre byen fra spanierne i 1536-37 blev mange bygninger genopført i inkastil. Cuzco blev ramt af voldsomme jordskælv i 1650 og 1950.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.