Latinamerika - befolkning, Latinamerikas oprindelige indianske befolkning er mange steder så godt som udryddet, men især i det nordlige Mellemamerika (det sydlige Mexico og Guatemala) og i flere af Andesstaterne (Bolivia, Ecuador, Peru) udgør indianerne stadig en stor del af befolkningen. Befolkningssammensætningen i Latinamerika er desuden præget af indvandringen fra Europa i kolonitiden og den store tilførsel af slaver fra Afrika (se slavehandel), hvilket også afspejler sig i kulturen, som har sine rødder på alle tre kontinenter. Det afrikanske islæt er især fremtrædende i de tropiske kystegne, hvor plantagedrift var udbredt; latinamerikanere af europæisk herkomst udgør befolkningsflertallet i store dele af det sydlige Sydamerika og er mange andre steder politisk dominerende.

Denne blanding af de tre befolkningsgrupper er et karakteristisk træk ved Latinamerika. I kolonitiden skelnede man i de spanske områder først og fremmest mellem mennesker født på Den Iberiske Halvø, europæere født i Amerika, mennesker af blandet europæisk-indiansk herkomst, mennesker af blandet europæisk-afrikansk herkomst, sorte, mennesker af blandet afrikansk-indiansk herkomst og indianere. Rækkefølgen betegner samtidig i grove træk kolonitidens reelle samfundshierarki. Sondringen mellem mennesker født på Den Iberiske Halvø og europæere født i Amerika var af stor vigtighed i tiden op til uafhængigheden, men mistede derefter betydning. Gruppebetegnelserne er øget (se fx chola og ladino) og har udviklet sig fra at have været baseret på race til mere at bygge på kulturelt tilhørsforhold; de er dog stadig i høj grad knyttet til forskellige positioner i samfundshierarkierne. Se også indianere og kolonialisme.

Læs videre om Latinamerikas historie eller læs om Latinamerika generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig