Sivbåde på Titicacasøen.

.

Titicacasøen er en sø på grænsen mellem Bolivia og Peru; dens areal er 8340 km2. Titicaca ligger på en højslette i Andesbjergene 3810 meter over havet og er indtil 272 m dyb. Vandspejlet veksler med årstiden; det er højest i regntiden fra december til marts. Søen afvandes af Desaguadero mod sydøst; af større betydning for afvandingen er dog fordampning om sommeren pga. stærk varme og kraftige vinde.

Faktaboks

Etymologi
1. led i søens navn kommer vist af quechua titi 'puma' og qaqa 'klippe'.

Blandt søens mange øer er Titicaca eller Isla del Sol den største. Ruiner på søbredden og på øerne er mere end 1000 år gamle og vidner om en af Amerikas ældste kulturer. Ifølge en legende ligger et tempel på Isla del Sol på det sted, hvor Solen sendte Inkadynastiets grundlægger til Jorden. En del af øerne er ligesom den omgivende højslette tætbefolket af aymará-indianere, der bl.a. dyrker byg, quinoa, kartofler og bælgplanter på marker, der er anlagt før inkaernes ankomst.

Efterkommere af et andet folk, uru, der er kendt for deres sivbåde, lever stadig i søområdet på flydende måtter, der er fremstillet af totora (en plante som er beslægtet med sø-kogleaks og bl.a. findes i Danmark).

Området er et yndet turistmål, og der er færgefart mellem Puno i Peru og Guaqui i Bolivia.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig