Adolfo Pérez Esquivel, f. 26.11.1931, argentinsk billedkunstner og menneskerettighedsaktivist. Pérez begyndte i 1960'erne sit arbejde for menneskerettighederne. Det medførte både fængsel og tortur, men blev også belønnet med Nobels Fredspris i 1980. Pérez har bl.a. fungeret som præsident for Det Internationale Forbund for Menneskerettigheder og Frihed i Milano.