Alfonso López Michelsen, 30.6.1913-11.7.2007, colombiansk politiker, præsident 1974-78. Den liberale López Michelsen var udenrigsminister 1968-70, inden han i 1974 blev Colombias præsident. Hans regering, som bestod af både liberale og konservative, forsøgte at gennemføre økonomiske reformer, hvilket dog resulterede i stigende arbejdsløshed og social uro, som blev bekæmpet med brutale midler. Regeringen blev anklaget for korruption og for at være indblandet i narkotikakriminalitet.