Carlos Ibáñez del Campo, 3.11.1877-28.4.1960, chilensk general og politiker; præsident 1927-31 og 1952-58. Efter at have været bl.a. vicepræsident valgtes Ibañez i 1927 til præsident ved et formodentlig manipuleret valg. Under hans nærmest diktatoriske styre blev den chilensk-peruvianske territorialkonflikt løst og offentlige arbejder iværksat, men økonomiske problemer og social uro førte til hans afgang i 1931. I 1939 var han bagmand for et militært kupforsøg. Med støtte fra meget uensartede politiske og sociale grupperinger valgtes han i 1952 på et antipartipolitisk program atter til præsident. I den følgende ustabile periode regerede han gennem dekreter; styret var autoritært og repressivt i forhold til sociale bevægelser og fagforeninger, men før han trak sig tilbage i 1958, indledte han valgreformer, der var med til at bryde godsejervældet på landet.