Faktaboks

José Batlle y Ordóñez
Født
21. maj 1856
Død
20. oktober 1929

José Batlle y Ordóñez, 21.5.1856-20.10.1929, uruguaysk politiker, som regnes for grundlæggeren af Uruguays demokrati; præsident 1903-07 og 1911-15. José Batlle y Ordóñez nedkæmpede i 1904 et væbnet oprør. Derefter indledte han et samarbejde med oppositionen, som førte til en høj grad af politisk stabilitet og national integration.

Han grundlagde en stor offentlig sektor og gennemførte kirkens adskillelse fra staten; han indførte ret til skilsmisse, beskyttelse af kvinders og uægteskabelige børns rettigheder, love om beskyttelse af lønmodtagere og gamle samt et gratis offentligt uddannelsessystem. Reformerne berørte dog i ringe grad landdistrikterne, hvor godsejervældet fortsat bestod.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig