Guyana - historie

Guyana - historie, Columbus opdagede området i 1498, men først ca. 1580 oprettede hollænderne faste besiddelser. Fra 1814 og frem til selvstændigheden i 1966 var landet uafbrudt under britisk herredømme, fra 1831 med navnet Britisk Guyana.

Årene indtil uafhængigheden og årene derefter var præget af sociale og etniske konflikter mellem de to dominerende befolkningsgrupper af hhv. indisk og afrikansk oprindelse. Det dominerende parti før uafhængigheden var People's Progressive Party, PPP. Dets mål var uafhængighed, socialisme og caribisk enhed; partiets leder, Cheddi Jagan, som kom til magten første gang i 1953, repræsenterede den indiske befolkning. Efter PPP's valgsejr i 1953 suspenderede kolonimagten forfatningen. I 1955 forlod Forbes Burnham (1923-85), en ledende repræsentant for det afrikanske befolkningselement, PPP og dannede People's National Congress, PNC. Efter pres fra USA udskød Storbritannien Guyanas selvstændighed fra 1963 til 1966 af frygt for, at PPP ville komme til magten i kraft af det eksisterende flertalsvalgsystem. Efter indførelsen af et forholdstalsvalgsystem i 1964 kunne Burnham efter valget samme år danne en koalitionsregering, selvom PPP var blevet det største parti. Burnhams styre prægedes af politisk undertrykkelse og udbredt valgsvindel, krænkelser af menneskerettighederne og udbygning af militær og sikkerhedsstyrker. I 1970 indførtes en kooperativ republik baseret på en organisering af økonomien i andelsforetagender. En ny forfatning i 1980 definerede Guyana som en stat i overgang til socialisme, og Burnham fik som præsident tildelt store magtbeføjelser. Den første halvdel af 1980'erne var kendetegnet af økonomiske problemer med stigende gældsætning og faldende priser på den vigtigste eksportvare, bauxit. Efter Burnhams død og under den nye regeringschef, Hugh Desmond Hoyte (f. 1929), nærmede Guyana sig USA. Den statslige kontrol med økonomien svækkedes, og en vis demokratisering fandt sted. Det internationalt overvågede valg i 1992 blev vundet af PPP med 52% af stemmerne, og Cheddi Jagan kom atter til magten. I 1990'erne fortsatte den økonomiske liberalisering med omfattende privatiseringer ledsaget af høje økonomiske vækstrater.

Da præsident Cheddi Jagan døde i 1997, efterfulgtes han først af premierminister Samuel Hinds (f. 1943), men senere samme år valgtes Janet Jagan, enke efter Cheddi Jagan, til præsident. Valget efterfulgtes af uroligheder og anklager om valgfusk fra oppositionspartiet PNC. En kommission nedsat af CARICOM konkluderede imidlertid, at valget var gennemført korrekt. Janet Jagan beklædte præsidentposten frem til 1999, da Bharrat Jagdeo (f. 1964), der ligeledes repræsenterede PPP, overtog embedet. I 2000-t. har Guyana været plaget af en stigende voldskriminalitet; i 2004 måtte indenrigsministeren træde tilbage efter at være beskyldt for at have forbindelse til en dødspatrulje, der dræbte kriminelle, og i 2006 blev landsbrugsministeren myrdet. Et havområde ud for Guyana og Surinam, hvor undergrunden muligvis indeholder olie, er omstridt mellem de to lande; Guyana har forelagt sagen for FN. Bharrat Jagdeo blev genvalgt som præsident i 2006. I 2011 blev Donald Ramotar (f. 1950), Jagdeos tidligere rådgiver, valgt til ny præsident. Det lykkedes dog ikke for PPP at vinde flertal i parlamentet.

Læs mere om Guyana.