Bhutan (Geografi), Bhutan er et bjergrigt land; det strækker sig fra det sydlige lavland, de såkaldte duars i Brahmaputradalen, til de over 7000 m høje bjergtoppe på grænsen mod Tibet. Bhutan er tyndt befolket. I århundreder valgte landet at leve i den isolation, som det uvejsomme terræn naturligt indbyder til. Først i 1959 bad Bhutan Indien om hjælp til at bygge de første veje og udvikle et moderne skolevæsen. I 1961 udarbejdedes med indisk hjælp den første udviklingsplan, og siden da har landet befundet sig i en hurtig udvikling fra et næsten totalt isoleret feudalsamfund på vej mod en moderne stat med tilhørende institutioner.

Befolkning

Da Bhutan i 1971 blev medlem af FN, anslog man befolkningen til 1,3 mio. I 1990 erkendte kongen, at tallet snarere var 600.000. En undersøgelse foretaget af Sundhedsministeriet i 1994 bekræftede dette tal, og i 2005 anslog man befolkningen til 672.000. En væsentlig usikkerhed udgøres af et stort antal nepalesiske indvandrere, som siden 1940'erne har bosat sig i landet, eller som arbejder på arbejdskontrakter og derfor reelt er bosiddende uden at have bhutansk statsborgerskab. Fra 1984 til 2006 steg den forventede levealder fra 47 år til i gennemsnit 63 år.

Bhutan har en ung befolkning; ca. 40% er under 15 år, og befolkningsvæksten skønnes at være 21/2% om året. Der foregår en hurtig udbygning af sundhedssystemet, bl.a. med bistand fra Danmark, og befolkningsvæksten forventes at stige med baggrund i en faldende dødelighed. Der er store forskelle i befolkningstætheden. Den er relativt stor og voksende i det sydlige lavland, mens der kun bor en spredt befolkning mod nord. Der er kun få og små byer.

Traditionelt har uddannelse spillet en væsentlig rolle i landets religiøse liv; endnu får ca. 4000 munke deres uddannelse i statsstøttede religiøse institutioner. Et moderne skolevæsen startede i 1959 med engelsk som undervisningssprog. I 1990'erne modtager ca. 70.000 skolesøgende uddannelse, betalt af staten. Der er et college i Bhutan under University of New Delhi.

Regioner

Bhutan kan geografisk opdeles i tre zoner. Det høje Himalaya dækker området mod nord. Det er tyndt befolket af nomader af tibetansk oprindelse, som opdrætter yakokser og har intensiv landbrugsproduktion i højtliggende, isolerede dalstrøg.

Det indre Himalaya består af en række frugtbare dale i 1500-3000 m højde. Her er der intensiv risproduktion i de lavere og hvede-, boghvede- og kartoffeldyrkning i de højere liggende dale. Der er også en stor produktion af æbler, som er blevet en vigtig eksportvare til Indien og Bangladesh. Området er relativt tæt befolket og har historisk udgjort Bhutans magtcenter; heroppe ligger hovedstaden Thimphu i 2400 m højde.

The duars. De sydlige skråninger og lavlandet er den tættest befolkede region. Her på Himalayas stejle sydskråning og i Brahmaputradalen bor ca. halvdelen af befolkningen. Det er dog kun et få km bredt bælte af selve dalen, som ligger i Bhutan. Foruden ris dyrkes her appelsiner, bananer og kardemomme m.m., som sælges i de højere liggende dele af landet og i Indien. Bhutans største by Phuntsholing (40.000 indb.) ligger her som handels- og transportknudepunkt til Indien. Flere andre distriktscentre i lavlandet er i kraftig vækst.

Erhverv

Ca. 85% af befolkningen bor på landet, heraf en del i helt isolerede bjergdale med flere dages vandring til nærmeste vejforbindelse. De lever af landbrug og kvægdrift (med bl.a. yakokser), i vid udstrækning til selvforsyning. Ca. 45% af BNP kommer fra landbruget (2002). Kvinder har traditionelt en stærk stilling i landbruget, og hos flere etniske grupper går arveretten gennem kvindelinjen. Industri og minedrift er vokset siden 1980'erne, men er fortsat af begrænset betydning. Kun en mindre del af landet er geologisk kortlagt, men forekomster af bl.a. kul, kobber, zink, bly og marmor bliver udnyttet. Konserves, cement og trævarer er de vigtigste industrigrene; i alt bidrager industrien med ca. 10% af BNP.

Med sin beliggenhed på Himalayas sydskråning har Bhutan et enormt vandkraftpotentiale. Landets første større vandkraftværk, Chhuka, med en kapacitet på 336 MW startede produktionen i 1986. Værket er finansieret af Indien, og 90% af produktionen afsættes her; elektricitet er blevet Bhutans største eksportvare.

Infrastruktur og turisme

Før 1960 havde Bhutan stort set ingen veje; rejsen til hovedstaden Thimphu foregik således på æselryg. Med indisk bistand er vejnettet udbygget til 2300 km, hvoraf 1800 km er asfalteret. I 1983 byggedes lufthavnen Paro 50 km vest for Thimphu; herfra har det nationale luftfartsselskab Druk Air forbindelser til nabolandene.

Bhutans beliggenhed i Himalaya med storslåede landskaber, en næsten uberørt natur samt en rig, velbevaret kulturarv gør landet til et attraktivt turistmål. Men i ønsket om at bevare sine værdier intakte fører landet en særdeles restriktiv turistpolitik. Antallet af turister har været stigende fra 1500 i 1990 til 7500 i 2000.

Læs mere om Bhutan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig