Ca. 55% af arealet er opdyrket. Siden uafhængigheden er det dyrkede areal vokset med 38%. Den vigtigste afgrøde er ris, efterfulgt af hvede, hirse og en række bælgfrugter. De vigtigste salgsafgrøder er oliefrø, sukker, bomuld, jute, tobak, te og kartofler.
I 1960'erne blev "den grønne revolution" lanceret. Regeringen støttede udviklingen og anvendelsen af højtydende kornsorter, i første omgang hvede, der blev udbredt i den nordvestlige delstat Punjab. Senere kom andre dele af landet med i programmet, der også blev udvidet til at omfatte ris og andre afgrøder. Anvendelsen af de højtydende kornsorter forudsætter rigelig vandtilførsel, og meget omfattende udbygning af kunstvandingsanlæg har været en central del af den grønne revolution. Det gælder også en stor vækst i produktionen af kunstgødning og øget brug af pesticider.
Alt i alt krævede de nye dyrkningsformer et vist kapitalgrundlag hos bønderne, og omlægningen var i begyndelsen især en succes i de rigeste egne og blandt de i forvejen mest velstående bønder. Siden 1960'erne er det kunstvandede areal fordoblet til i dag mere end 55% af den dyrkede jord (2023).
Trods de nye teknikker er produktiviteten i det meste af landbruget fortsat lav, og fattigdom er udbredt i landområderne. En hovedårsag er den skæve jordfordeling. 30% af landbefolkningen ejer ikke jord, og yderligere 30% ejer under 2 ha. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er på ca. 1,7 ha og faldende. Denne gruppe på millioner af fattige bønder og landarbejdere udgør et kolossalt og nærværende fattigdomsproblem i Indien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.