Mumbai. Boligforstæderne strækker sig langt mod nord og giver et tydeligt billede af kontrasterne i byens liv. Moderne etagebyggeri og lave skurboliger opdeler byområdet i skarpt adskilte kvarterer.

.

Mumbai. En af byens vaskepladser.

.

Mumbai. Gateway of India.

.

Mumbai. Hotel Taj Mahal Intercontinental nær Gateway of India.

.

Mumbai. Slum og storby.

.

Indien. Hindifilmindustrien, hvis hovedsæde i Bombay i folkemunde kaldes Bollywood, er storleverandør til den asiatiske og den afrikanske verden af de særegne hindimusikfilm, der gerne tilpasser vestlige pophits til indisk smag. Filmene Kaun Sachcha Kaun Jhootha (Hvad er rigtigt, hvad er forkert) og Raja Hindustani (En indisk konge) er typiske eksempler. Sidstnævnte var hindifilmindustriens største succes i 1996 og vil sandsynligvis med sine populære musikalske indslag og sit simple kærligheds- og ægteskabsrelaterede plot danne grundlag for efterligninger.

.

Mumbai, indtil 1996 Bombay, havneby i Indien og hovedstad i delstaten Maharashtra; 12,48 mio. indb., 18,41 mio. i det samlede byområde (2011). Mumbai er Indiens vigtigste økonomiske center og den stærkest industrialiserede og tættest befolkede af landets 35 millionbyer; i indbyggertal den største af dem alle og blandt de ti største byer i verden.

Faktaboks

Også kendt som

Bombay; på hindi Bambai

Briterne inddæmmede i 1800-t. de oprindelige småøer til én, Bombay (Mumbai) Island, med havn og fort på sydøstsiden. Byen opdeltes i et britisk handelskvarter mod syd, et regeringskvarter omkring et fort i midten og et indisk basarkvarter mod nord. Midt i 1800-t. blev den reorganiseret og udvidet, og de inddæmmede arealer opfyldtes af jernbaner, lagerpladser og pakhuse.

Tekstilproduktion forvandlede efter 1860 den koloniale handelsby til en moderne industriby, hvis fabriks- og arbejderboligkvarterer endnu ligger centralt i byen. Gennem 1900-t. befæstede Mumbai sin position som Indiens industri-, finans- og handelscentrum; indtil 1940 med tekstilproduktion som hovedbranche, senere med elektronisk, petrokemisk og mekanisk industri samt bilfremstilling som det fremtrædende. Efter 1950 er indbyggertallet steget voldsomt: De første 20 år var tilvæksten 3 mio., de næste 20 år 6 mio.

Kolonitidens opdeling af byen præger stadig dens struktur. Prestige og velstand er størst mod syd, hvor finansdistriktet og det centrale forretningskvarter er præget af nygotiske monumentalbygninger og af moderne højhuse. Nord for denne internationalt orienterede bydel følger et område med blandede erhverv, og de fleste gamle fabrikker ligger her. Længere mod nord ved overgangen fra Mumbai Island til det nye Stormumbai ligger et stort boligområde for mellem- og lavindkomster, opført mellem 1930 og 1950; længere ude følger industriområder fra 1960'erne og 1970'erne, omgivet af vidtstrakte boligforstæder, som er bygget siden 1970.

I 2010 indledtes i Mumbai opførelsen af skyskraberen India Tower, som færdigbygget er planlagt til at nå en højde på 700 m og dermed vil være verdens næsthøjeste bygning (efter Burj Khalifa i Dubai).

Mumbais langstrakte form med arbejdspladser i syd og bosætning i nord fremkalder lange daglige pendlingsrejser, som er et kendetegn ved byen. Knaphed på byjord har medvirket til den høje befolkningstæthed; nogle steder bor der over 4000 mennesker pr. hektar, og presset øges. Byens økonomiske vækst tiltrækker fattige fra store dele af Indien; alene fra nabostaten Gujarat er der kommet ca. 2 mio. tilflyttere i løbet af et par tiår. Siden 1950'erne har byen søgt aflastning ved ekspansion mod nord og senere mod øst, hvortil bystyret gennem bl.a. anlæg af New Mumbai søger at sprede arbejdspladser og bosætning.

Bygningsmassens alder og dårlige vedligeholdelse har sammen med befolkningsvæksten uddybet forskellene i byen. Kontrasten mellem stor rigdom og dyb fattigdom i boligområderne accentueres af den skarpe konkurrence om beliggenhed: Moderne højhuse og ældre bygninger trænges om byarealerne, mens skurboliger breder sig og klemmer sig ind, hvor de kan finde fodfæste.

Mumbai er sandsynligvis nu den by i verden, der huser den største slumbefolkning: 5,8 mio. mennesker. Slumboerne udgør 54% af befolkningen, hvilket er en større andel end i andre indiske storbyer (Delhi 19%, Kolkata 32%, Bengaluru 16% og Chennai 19%). Talrige projekter, private, kommunale og statslige, søger at afhjælpe de enorme problemer, men kan ikke følge med den fortsatte indvandring af fattige fra landdistrikterne. Samtidig hæmmes projekterne af udbredt mafiakriminalitet i bl.a. byggebranchen. Byen blev i 2005 ramt af store oversvømmelser, som endnu en gang gjorde det tydeligt, at Mumbais infrastruktur har meget store mangler. Spændt inde mellem sine kystlinjer er Mumbai en by af fortættet landskabelig skønhed og påtrængende social elendighed. At 40% af husene er opført som slum, er ikke kun statistik; de lave blikskures rustrøde tage strækker sig, så langt øjet rækker, og tegner Mumbais karakteristiske profil. Trods byens elegante velhaverkvarterer, victorianske pragtbygninger og slanke skyskrabere er det den massive slums endeløshed, der mere end noget andet præger billedet af nutidens Mumbai.

Byen er centrum for Indiens film- og tv-industri, og Mumbai har lagt navn til fænomenet Bollywood (af Bombay og Hollywood), som foruden at være fællesbetegnelse for de store filmstudier i byen også er en mere generel kategori for populære indiske film. Se også Indien (film).

Historie

Den britiske krone fik i 1661 byen som en del af Katarina af Portugals medgift, da hun ægtede Karl 2. East India Company overtog i 1668 området, som blev en vigtig havn. Suezkanalens åbning (1869) og udbygningen af det indiske jernbanenet gjorde i slutningen af 1800-t. Mumbai til den vigtigste havneby i Indien. Efter Indiens uafhængighed i 1947 er byens vækst eksploderet. Den er centrum for industri, handel, kultur, herunder indisk filmindustri, samt ikke mindst pengevæsen.

Mumbai har gentagne gange gennem årene været mål for terroraktioner, der ofte er blevet sat i forbindelse med den uløste konflikt mellem Indien og Pakistan om Kashmir. Byen blev i november 2008 ramt af et angreb fra en gruppe terrorister, som angreb bl.a. to luksushoteller, en banegård, et hospital og et jødisk center. Det tog flere dage at nedkæmpe angrebet, der blev gennemført som et hensynsløst commandoraid. Selv om det medførte færre dræbte (omkring 200) end flere af de tidligere terroranslag mod byen havde gjort det, betragtedes det som en eskalering af terrortruslen mod Indien pga. terroristernes taktik, der bl.a. betød, at man kunne følge kampene live på tv gennem flere dage.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig