Nagarjunasagar, kunstig sø og naturreservat i delstaten Andhra Pradesh i Sydindien. En 1450 m lang og 124 m høj, muret stendæmning opstemmer søen, som kunstvander 895.000 ha landbrugsjord; det er et af Indiens største kunstvandingsprojekter, fuldført 1966. Nagarjunasagar Srisailam Wildlife Sanctuary er med et areal på 3560 km2 et af Indiens største tigerreservater. Her findes også leoparder, krokodiller og vilde hunde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.