• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trivandrum

Oprindelig forfatter TSeh Seneste forfatter Redaktionen

Trivandrum, Thiruvananthapuram, kystby og hovedstad i den sydindiske delstat Kerala; 752.500 indb. (2011). Byen er bygget på syv høje, og den ældste bydel, fort-området med det store tempel Sri Padmanabhaswami, ligger i den sydlige del af byen. Administrationsbygninger som fx Secretariat, der stammer fra kolonitiden, vidner om, at Trivandrum er det politiske og administrative centrum for Kerala; i økonomisk henseende er Kochi-Ernakulam længere nordpå imidlertid vigtigere. Trivandrum har international lufthavn med forbindelser til bl.a. Mellemøsten. Byen var fra 1750 til dannelsen af Kerala i 1956 hovedstad i kongeriget Travancore.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Trivandrum Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik