Maldiverne er en øgruppe og selvstændig republik i Det Indiske Ocean sydvest for Indien og Sri Lanka. Øerne var et britisk protektorat 1887-1965. Øriget består af ca. 1200 koraløer, hvoraf ca. 200 er permanent beboede. Indbyggerne er muslimer, og landet administreres under islamisk lov, sharia. Landet modtager mange charterturister; langt de fleste samles på ferieøer uden lokal befolkning.
Faktaboks
- Etymologi
- Øgruppen har angiveligt navn efter hovedøen (og hovedstaden) Malé. Navnet Maldiverne betyder muligvis Malés øer. En anden forklaring er, at navnet kommer fra sanskrit maladvipa 'krans af øer'. Det lokale navn Dhivehi Raajje betyder 'divehifolkets kongerige' på divehi.
- Officielt navn
- Dhivehi Raajje, Dhivehi Raajjeyge Jumhooriyyaa
- Dansk navn
- Maldiverne
- Styreform
- præsidentiel republik
- Hovedstad
- Malé
- Indbyggertal
- 568.400 (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 300 km²
- Indbyggere pr. km²
- 1770 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- divehi (officielt, singalesisk dialekt), engelsk
- Religion
- sunniislam (officiel)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 26. juli (1965)
- Statsoverhoved
- præsident Ibrahim Mohamed Solih (siden den 17. november 2018); præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef.
- Møntfod
- rufiyaa
- Symbol
- kokospalmen, den gulfinnede tunfisk
- Valutakode
- MVR
- Nationalsang
- Guamee Salaam ('national salut')
- Engelsk navn
- Maldives, Republic of Maldives
- Uafhængighed
- den 26. juli 1965 (fra Storbritannien)
- Befolkningssammensætning
- Befolkningen er en homogen blanding af singalesere, dravider, arabere, australasiater og afrikanere.
- BNP pr. indb.
- 73.544 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 75,5, kvinder 78,5 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,719 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 104 (2018)
- Gini-koefficient
- 31,3 (2016)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 3,7 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .mv
Nationalflag
Flaget blev indført i 1965. Gennem tiderne havde Maldiverne som mange andre muslimske stater omkring Det Indiske Ocean ført et helt rødt flag. I begyndelsen af 1900-tallet tilføjedes det grønne felt med halvmånen for islam. Sort-hvide striber ved flagstangen blev udeladt ved uafhængigheden i 1965; rød og grøn er de traditionelle muslimske farver.
Geografi
Maldiverne består af en kæde af atoller og koraløer, som ligger på en undersøisk højderyg; kun ni af øerne er større end 200 ha, og landets højeste naturlige punkt er blot 5 m.o.h. Klimaet er tropisk monsunklima med regntid fra maj til oktober og med gennemsnitlige månedlige temperaturer på 26-28 °C året igennem. Fra 1990'erne har den globale opvarmning og risikoen for stigende vandstand i verdenshavene forårsaget bekymring på Maldiverne. Ingen af øerne er mere end 2 m høje.
Vegetationen er artsfattig, og der findes kun få landdyr. Kokospalmen vokser overalt og er en vigtig nytteplante; bl.a. benyttes veddet til skibsbyggeri. Også fremstilling af palmesukker er af betydning. På enkelte øer med vådjorde dyrkes taro; hirse dyrkes med en form for svedjeteknik, idet markerne afbrændes og tilsås lige før monsunen. Husdyrholdet er begrænset til høns og et fåtal geder, mens svinehold ligesom hunde er forbudt. Det betydelige højsøfiskeri er især rettet mod tunfisk.
Kønnene er ret ligestillede, og skilsmisser er hyppige. I gennemsnit indgår hver mand og kvinde gennem livet ægteskab med 3,5 partnere; polygyni er tilladt, men sjældent. Ved skilsmisse følger børnene som regel moderen. Arveretten følger islamisk lov; al jord er statsejendom, mens palmer og træer er privatejendom.
Tidligere var porcelænssneglehuse, penge-kaurier, landets vigtigste eksportvare, men nu er udenrigsøkonomien baseret på tunfiskeri og turisme. Turisterne tilbydes hvide sandstrande, beskyttede koralrev og et varmt, fugtigt klima året rundt; i 2015 besøgtes øerne af ca. 800.000 turister. Turisterne opholder sig i særlige områder og har kun yderst begrænset kontakt med lokalbefolkningen.
Sprog
Maldivernes officielle sprog er maldivisk eller divehi 'øboernes sprog', et indoarisk sprog, der er nærtbeslægtet med singalesisk og tales af 340.000 mennesker (2012), også på den indiske ø Minicoy. Maldivisk har sin egen skrift, tana, der skrives fra højre mod venstre og er næsten enerådende på trods af forsøg i 1970'erne på også at anvende en skrift baseret på det latinske alfabet. Sproget indeholder mange låneord fra arabisk.
Historie
Islam indførtes på Maldiverne i 1153. Øerne blev aldrig koloniseret af europæiske magter trods en kortvarig portugisisk besættelse i 1500-tallet. Fra midten af 1600-tallet var det under protektion af herskerne på Sri Lanka, først hollændere, siden briter. I 1887 blev øriget formelt et britisk protektorat. Sultanen måtte i 1932 acceptere en forfatning, og i 1965 fik man fuld uafhængighed af Storbritannien. I 1968 blev sultanatet afskaffet, og republikken indførtes. I 1976 opgav briterne deres militærbase, og i 1982 blev Maldiverne medlem af Commonwealth. Et kupforsøg blev kvalt med indisk bistand i 1988. Øerne blev hårdt ramt af tsunami-katastrofen i 2004, der kortvarigt oversvømmede hele øgruppen og medførte omfattende genopbygningsarbejder.
Politik og regering
Landet styreform var indtil 1968 et sultanat, men det blev i 1968 erstattet af et præsidentielt repræsentativt demokratisk regime. Ikke desto mindre styrede én mand, nemlig Maumoon Abdul, landet gennem 30 år efter seks på hinanden følgende valg. Men der var kun et samlingsparti. I løbet af 2003 medførte omfattende demonstrationer til, at flere partier blev tilladt, og de første frie valg blev afholdt.
I 2008 tabte landets præsident siden 1978, Maumoon Abdul Gayoom, valget og måtte træde tilbage. Han afløstes af Mohamed Nasheed. Efter en politisk krise måtte Nasheed under kuplignende omstændigheder træde tilbage i februar 2012 efter pres fra sikkerhedsstyrkerne. Han blev siden arresteret. Efter flere aflysninger og udsættelse af valghandlingen blev Abdulla Yameen (f. 1959) efter et demokratisk valg i 2013 ny præsident.
I præsidentvalget i 2023 vandt den 45-årige Mohamed Muizzu, og den tidligere præsident i det spæde demokrati, Ibrahim Mohamed Solih, måtte se sig slået i anden valgrunde. Det betyder efter alt at dømme en udenrigspolitisk drejning væk fra Indien mod en mere pro-kinesisk holdning, både geopolitisk og geoøkonomisk. Den nye præsident byder velkommen til kinesiske investeringer i infrastruktur og nyorientering, der har stor betydning i det geostrategisk vigtigt beliggende ørige. Muizzu lovede i valgkampen, at han ville bede indiske tropper om at forlade landet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.