Celebeshavet, havområde i SØ-Asien mellem Borneo, Filippinerne og Sulawesi (Celebes); 280.000 km2. Geologisk set er havet en gravsænkning, og over halvdelen er mere end 4000 m dybt. Den hollandske kolonimagt havde vanskeligheder med at kontrollere området, og Suluøerne, der afgrænser Celebeshavet mod NV, er fortsat kendt som tilholdssted for sørøvere.