Chin er en delstat i det vestlige Myanmar. Chin grænser op til Indien og Bangladesh, er 36.000 km2 stor og har ca. 478.801 indbyggere (2014). Chin eller khyang er en fælles betegnelse for en lang række etniske grupper i det vestlige Myanmar og i Mizoram i Indien. Delstaten er bjergrig og isoleret; området blev først i 1890'erne og efter kraftig modstand koloniseret af briterne.

Chinfolkene lever hovedsagelig af svedjebrug, hvor der dyrkes ris, majs, hirse og bønner. Ligesom flere andre minoritetsområder i Myanmar har Chinstaten et modsætningsforhold til regeringen i Naypyidaw. Efter militærkuppet i 2021 kæmper Chin National Front og mange modstandsgrupper af Peoples Defence Force mod militæret, som har afbrændt flere byer og skabt mange interne flygtninge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig