Faktaboks

Nikola Pašić
Født
31. december 1846, Zaječar, Serbien
Død
10. december 1926, Beograd i Serbien, dengang i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (fra 1929 Jugoslavien)
Nikola Pašić.

Nikola Pašić i 1919. På dette tidspunkt var han ikke længere premierminister i det nye Kongerige af Serbere, Kroatere og Slovenere, men skulle blive det igen ad to omgange.

Af .

Nikola Pašić var en serbisk statsmand, som blev premierminister i Serbien ad flere omgange og den første premierminister i den nye statsdannelse, der senere fik navnet Jugoslavien.

Pašić var leder af Det Serbiske Radikale Parti, hvis mål var skabelsen af en storserbisk stat. Han var i eksil 1883-1889, men blev benådet og var herefter bl.a. borgmester i Beograd og premierminister fem gange: 1891–1892, 1904–1905, 1906–1908, 1909–1911 og 1912–1918. Det var Pašić, som mere end nogen anden skabte et tæt samarbejde mellem Serbien og Rusland, der var rettet mod Østrig-Ungarn.

Hans sidste periode som premierminister i Serbien omfattede alle år under 1. verdenskrig. Efter opløsningen af Østrig-Ungarn efter krigens afslutning blev han i 1918 blev den første premierminister i Kongerige af Serbere, Kroater og Slovenere, fra 1929 kaldt Jugoslavien. Denne post forlod han samme år, men beklædte den igen 1921–1924 og 1924–1926.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig