• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pavle

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Pavle, 27.4.1893-14.9.1976, jugoslavisk prins. Pavle blev i 1934 regent i Jugoslavien på den 11-årige Peter 2.'s vegne, efter at Peters far, Aleksander, var blevet myrdet. Pavle førte udadtil en balancepolitik, som førte til en tilnærmelse til de europæiske diktaturstater. Indadtil forsøgte han at blødgøre forgængerens autoritære politik. Tysk pres tvang i 1941 Jugoslavien til at tilslutte sig Aksemagterne; det udløste et kup, hvor Pavle blev styrtet, Peter 2. erklæret myndig, og en ny regering dannet. Tyskland reagerede med overfaldet på Jugoslavien den 6. april 1941. Pavle levede resten af sit liv i eksil.