Neusiedler See, ung. Fertö Tava, ca. 330 km2 stor, meget lavvandet brakvandssø, der strækker sig fra Burgenland i Østrig mod syd ind i Ungarn. Den har intet naturligt afløb, kun kanalforbindelse gennem en biflod til Donau. Søen indgår i det 400 km2 store Neusiedler See-Seewinkel, oprettet som naturbeskyttelsesområde i 1932, og er reservat for talrige fuglearter. Den er et søgt turistmål med bådfart. Neusiedler See er omgivet af vinmarker, og området har produktion af især hvidvin.
Fertö-Neusiedler See, den ungarske side af Neusiedler See, blev i 2001 optaget på UNESCO's Verdensarvliste.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki