Genève

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Genève, ty. Genf, Schweiz' næststørste by (efter Zürich), beliggende ved Genèvesøens vestlige ende på det sted, hvor søen har afløb til Rhône; 192.400 indb. (2012). Byen er hovedstad for kantonen af samme navn. Genève er fransk kulturcentrum med universitet, grundlagt 1559 af Jean Calvin, kunstakademi og konservatorium. Det er en international by med mange fastboende udlændinge; den rummer FN's europæiske hovedsæde og hovedkvartererne for FN-organisationer som WHO, UNHCR og ILO foruden Internationalt Røde Kors, som blev oprettet her i 1864. Byen har en verdenskendt urindustri samt fremstilling af smykker, emaljevarer og præcisionsinstrumenter. Desuden findes bl.a. vigtig kemisk industri og beklædnings- og levnedsmiddelindustri. Handels- og finansvirksomhed er ved siden af turisme byens vigtigste erhvervsgrundlag. NV for Genève ligger den internationale lufthavn Cointrin, og der er forbindelse til Paris med højhastighedstog.

Byens vartegn er det ca. 140 m høje springvand i Genèvesøen, Jet d'Eau. På den nordlige Rhônebred opførtes i slutningen af 1800-t. en række pragthoteller, som var med til at give byen en eksklusiv karakter. I den ældste bydel på den sydlige Rhônebred ligger katedralen Saint-Pierre (1150-1225) i romansk og gotisk stil; Makkabæerkapellet er opført 1406 i gotisk flamboyant stil. Rådhuset stammer fra 1400-1600-t.; nærved ligger Arsenalet, oprindelig fra 1500-t., og Reformationsmonumentet (1917). Auditoire de Calvin fra 1400-t. og Collège Calvin (1559-62) er begge knyttet til reformatoren Calvins virksomhed i byen; den er også fødeby for J.-J. Rousseau, og universitetet rummer museum for forfatteren, en lille ø i floden hans monument. I Genèves nordlige del ligger det mægtige Palais des Nations, bygget 1929-37 til Folkenes Forbund, som 1919-39 havde sæde i byen; efter 1945 har Palais des Nations været anvendt af FN. Musée d'art et d'histoire rummer kunstsamling og arkæologisk og historisk samling, Petit Palais malerkunst fra 1800-1900-t.

Historie

Byen, antikkens Genava, var oprindelig en mindre, befæstet by i de galliske allobrogers område. Den var et knudepunkt på den vigtige handelsvej fra Rhinområdet til Lausanne, over Genèvesøen og derfra videre ned ad Rhône til Middelhavet. Ruiner af vidtstrakte antikke havneanlæg og latinske indskrifter tyder på, at byens beskedne blomstring i romersk tid skyldtes dens rolle som omlastningssted fra sø- til flodtransport.

Genève var i den tidlige middelalder underlagt forskellige franske rigsdannelser, men blev i 1032 en del af Det Tysk-romerske Rige. Byen blev allerede i 400-t. bispesæde, og i 1162 opnåede bisperne fyrsterang. Hertugerne af Savoyen søgte i flere omgange at underlægge sig Genève, og som modsvar tilsluttede borgerne sig i 1526 Det Schweiziske Edsforbund. I 1536 erklærede borgerne sig for protestanter, Jean Calvin blev byens religiøse leder, og Genève blev omdannet til en republik. I 1602 gjorde hertugen af Savoyen et sidste, mislykket forsøg på at erobre byen og genindsætte den katolske biskop. Genève var i 1600- og 1700-t. præget af voldsomme interne stridigheder mellem folket og de gamle, ledende, aristokratiske familier. 1789-1815 var den underlagt Frankrig. I 1847 blev byens første demokratiske forfatning vedtaget.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/01/2013
Oprindelige forfattere
BiSt
30/01/2009
HeStr
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki