Mülheim an der Ruhr

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mülheim an der Ruhr, by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen 7 km sydvest for Essen; 167.350 indb. (2010). Mülheim an der Ruhr, der ligger ved den kanaliserede nedre del af floden Ruhr og med kanalforbindelse til Rhinen og Rhein-Herne-kanalen, har en vigtig flodhavn og er et betydningsfuldt trafikknudepunkt. Kraftværks-, elektronik- og elektroteknik-, maskin- og stål- samt læder- og skoindustri dominerer.

Den tidligere så betydningsfulde kulbrydning og fremstilling af råjern er ophørt. I Mülheim findes bl.a. et Max-Planck-Institut for kulforskning. Desuden findes flere museer og rekreative områder samt en friluftsscene.

Mülheim an der Ruhr er opstået ved sammenlægning af flere kommuner, bl.a. Styrum, Saarn og Broich. På den nordlige flodbred ligger den gamle bykerne.

Over for ligger borgen Broich, opført i 1100-1200-t. på tomten af en større kongelig borg fra ca. 880, der skulle værne mod vikingeoverfald. Borgen blev udvidet med en stor forborg i 1400-t.

Læs også om Nordrhein-Westfalen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/10/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
BiSt
01/02/2009
KKru
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki