Valdemar 3. Eriksen, 1315-1364, konge af Danmark 1326-30, søn af hertug Erik 2. af Sønderjylland. Den unge hertug Valdemar blev i 1326 indsat som konge i stedet for Christoffer 2. af en kreds af stormænd med Valdemars formynder, grev Gerhard 3. af Holsten, i spidsen. Samtidig blev Constitutio Valdemariana vedtaget, der forbød, at samme person kunne være hertug af Sønderjylland og dansk konge; Gerhard 3. afløste derfor Valdemar som hertug. Gerhard og hans fætter Johan skiftede i 1329 igen side politisk, og Christoffer blev genindsat som konge. Året efter blev Valdemar hertug af Sønderjylland igen. Efter Niels Ebbesens mord på Gerhard 3. i 1340 indgik Valdemar en alliance med Valdemar 4. Atterdag, som besegledes med giftermålet mellem Valdemars søster Helvig og Valdemar Atterdag.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki