Battenberg, tysk fyrsteslægt, opkaldt efter byen Battenberg ved Wiesbaden. Navnet Battenberg blev givet til de sønner, som prins Alexander af Hessen (1823-88) havde med den polske grevinde Julia von Haucke (1825-88), der i 1858 blev prinsesse af Battenberg.
Sønnen Louis (Ludvig, 1854-1921) blev gift med et barnebarn af dronning Victoria af Storbritannien og blev 1912 First Sea Lord i det britiske admiralitet. Uvilje mod hans tyske afstamning førte til hans tilbagetræden i 1914, og han antog 1917, som de øvrige i Storbritannien bosatte medlemmer af slægten, navnet Mountbatten.
Broderen Aleksander af Battenberg var 1879-86 fyrste af Bulgarien, og en anden broder, Henry (1858-96), blev ved ægteskab med en af dronning Victorias døtre svigerfar til Alfonso 13. af Spanien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki