Baldur von Schirach, 9.5.1907-8.8.1974, tysk politiker. Baldur von Schirach blev 1925 medlem af NSDAP og var 1931-40 leder af Hitlerjugend, HJ.
I 1933 blev han udnævnt til Jugendführer des Deutschen Reiches. Han mistede indflydelse og blev 1940 erstattet af Artur Axmann (1913-96). I 1940 udnævntes han til gauleiter og rigsstatholder i Wien, hvor han var ansvarlig for deportationen af et stort antal østrigske jøder. Ved Nürnbergprocessen idømtes han 20 års fængsel.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki