München - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

München. Marienplatz fik sit nuværende navn i 1850'erne efter Mariasøjlen, da man håbede, at det ville standse en koleraepidemi. Mariasøjlen er rejst 1638 af kurfyrst Maximilian 1. den Store i taknemmelighed over, at svenskerne ikke ødelagde byen, da de indtog den i 1632. Borgerhusene th. ligger, hvor den første bymur løb. I baggrunden Münchens domkirke, Frauenkirche, med de karakteristiske løgkupler. Senere farvelagt kobberstik af Matthäus Merian (1593-1650) i Topographia Bavariae.

Münchens grundlæggelse går tilbage til 1158, da den saksisk-bayerske hertug Henrik Løve med magt forlagde broen over floden Isar til munkebosættelsen Munichen 'hos munkene' med det formål at lede den øst-vest-gående saltvej og dermed toldafgifterne ind på sit territorium.

Den geografiske beliggenhed ikke mindst som trafikalt knudepunkt ved Alperne mellem Tyskland og Italien har gavnet byens handel og vækst. I 1180 kom den under fyrsteslægten Wittelsbach og blev efterhånden i konkurrence med Augsburg residensby for de senere kurfyrster og konger af Bayern; det var den indtil 1918. Byen oplevede et opsving i første halvdel af 1300-t., da wittelsbacheren Ludvig 4. Bayreren var tysk-romersk kejser.

Trediveårskrigen betød en økonomisk nedgang for München, som først blev overvundet i 1800-t. Byen blev i 1632 besat af Gustav 2. Adolfs svenske tropper og var i denne periode, især under Maximilian 1. den Store, et katolsk og jesuitisk center for modreformationen.

München blev centrum for tysk og europæisk kultur allerede i anden halvdel af 1500-t., da renæssancehertugerne tiltrak kunstnere og skabte grundlaget for de senere museers samlinger.

Ludvig 1. af Bayern. Marmorstatue udført af Ferdinand von Miller d.y. (1842-1929). Statuen blev opstillet i 1890 i mindehallen Walhalla ved Regensburg, opført 1830-42 med Leo von Klenze som arkitekt. Foto 1987.

Denne status blev yderligere underbygget, da byen i 1806 blev kongeresidens. Under Maximilian 1. Josef, Ludvig 1. og prinsregent Luitpold opførtes de klassicistiske monumentalbygninger, og der blev grundlagt vigtige institutioner for tysk kunst og videnskab. Ny økonomisk blomstring fulgte også med byens funktion som jernbaneknudepunkt efter midten af 1800-t.

Efter 1. Verdenskrig udråbtes i München i 1919 den kortlivede socialistiske rådsrepublik. Byen blev i 1920'erne en hovedby for nationalsocialismen. I 1919 havde Adolf Hitler i München meldt sig ind i Deutsche Arbeiter Partei, forløberen for NSDAP, og i 1923 gennemførte Hitler og Erich Ludendorff her deres mislykkede Ølstuekup. Efter Hitlers løsladelse fra fængslet i 1924 nygrundlagdes NSDAP i München i 1925. Under 2. Verdenskrig blev næsten halvdelen af München ødelagt. I 1972 var München værtsby for de Olympiske Lege.

Læs mere om München og Münchens arkitektur og museer.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

München. Marienplatz fik sit nuværende navn i 1850'erne efter Mariasøjlen, da man håbede, at det ville standse en koleraepidemi. Mariasøjlen er rejst 1638 af kurfyrst Maximilian 1. den Store i taknemmelighed over, at svenskerne ikke ødelagde byen, da de indtog den i 1632. Borgerhusene th. ligger, hvor den første bymur løb. I baggrunden Münchens domkirke, Frauenkirche, med de karakteristiske løgkupler. Senere farvelagt kobberstik af Matthäus Merian (1593-1650) i Topographia Bavariae.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/12/2012
Lone Selfort
18/09/2009
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
BiSt
01/02/2009
FMyg
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki