Brandenburger Tor er den tyske hovedstad Berlins – og efter genforeningen i 1990 hele Tysklands – vigtigste vartegn. Det er den eneste bevarede af byportene omkring det gamle Berlin (Stadtmitte). Monumentet blev opført i årene 1788-1791 i nyklassicistisk stil og er inspireret af Akropolis i Athen efter tegninger af C.G. Langhans. Portbygningen er kronet af sejrsgudinden med firspand (Quadriga) af Gottfried Schadow.
Brandenburger Tor er beliggende på den lange øst-vest-akse i Berlin for enden af pragtgaden Unter den Linden og med Pariser Platz som umiddelbar nabo. Porten markerer overgangen mellem Øst- og Vestberlin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.