Appenzell, hovedby i den schweiziske halvkanton Appenzell Inner-Rhoden, 10 km syd for Sankt Gallen; 5770 indb. (2011). Byen er kendt for sine gavlhuse med dekorativt malede facadepartier og for den store Landesgemeinde-plads, hvor den årlige afstemning om love og skatter finder sted blandt befolkningen.