Emmental, dal i Mellemschweiz, der har navn efter en biflod til Aare, Grosse Emme, som har det meste af sit 73 km lange løb i dalens bund. Den øvre del af Emmental er domineret af kvægavl og mejeribrug. Foruden landsbyer, der ligger på terrasserne over den fugtige dalbund, er bebyggelsen karakteriseret ved mange store enkeltgårde. De største byer er Burgdorf og Langnau.

Dalen har givet navn til ostetypen emmentaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig