Genève, ty. Genf, Schweiz' næststørste by (efter Zürich), beliggende ved Genèvesøens vestlige ende på det sted, hvor søen har afløb til Rhône; 192.400 indb. (2012). Byen er hovedstad for kantonen af samme navn. Genève er fransk kulturcentrum med universitet, grundlagt 1559 af Jean Calvin, kunstakademi og konservatorium. Det er en international by med mange fastboende udlændinge; den rummer FN's europæiske hovedsæde og hovedkvartererne for FN-organisationer som WHO, UNHCR og ILO foruden Internationalt Røde Kors, som blev oprettet her i 1864. Byen har en verdenskendt urindustri samt fremstilling af smykker, emaljevarer og præcisionsinstrumenter. Desuden findes bl.a. vigtig kemisk industri og beklædnings- og levnedsmiddelindustri. Handels- og finansvirksomhed er ved siden af turisme byens vigtigste erhvervsgrundlag. NV for Genève ligger den internationale lufthavn Cointrin, og der er forbindelse til Paris med højhastighedstog.

Byens vartegn er det ca. 140 m høje springvand i Genèvesøen, Jet d'Eau. På den nordlige Rhônebred opførtes i slutningen af 1800-t. en række pragthoteller, som var med til at give byen en eksklusiv karakter. I den ældste bydel på den sydlige Rhônebred ligger katedralen Saint-Pierre (1150-1225) i romansk og gotisk stil; Makkabæerkapellet er opført 1406 i gotisk flamboyant stil. Rådhuset stammer fra 1400-1600-t.; nærved ligger Arsenalet, oprindelig fra 1500-t., og Reformationsmonumentet (1917). Auditoire de Calvin fra 1400-t. og Collège Calvin (1559-62) er begge knyttet til reformatoren Calvins virksomhed i byen; den er også fødeby for J.-J. Rousseau, og universitetet rummer museum for forfatteren, en lille ø i floden hans monument. I Genèves nordlige del ligger det mægtige Palais des Nations, bygget 1929-37 til Folkenes Forbund, som 1919-39 havde sæde i byen; efter 1945 har Palais des Nations været anvendt af FN. Musée d'art et d'histoire rummer kunstsamling og arkæologisk og historisk samling, Petit Palais malerkunst fra 1800-1900-t.

Historie

Byen, antikkens Genava, var oprindelig en mindre, befæstet by i de galliske allobrogers område. Den var et knudepunkt på den vigtige handelsvej fra Rhinområdet til Lausanne, over Genèvesøen og derfra videre ned ad Rhône til Middelhavet. Ruiner af vidtstrakte antikke havneanlæg og latinske indskrifter tyder på, at byens beskedne blomstring i romersk tid skyldtes dens rolle som omlastningssted fra sø- til flodtransport.

Genève var i den tidlige middelalder underlagt forskellige franske rigsdannelser, men blev i 1032 en del af Det Tysk-romerske Rige. Byen blev allerede i 400-t. bispesæde, og i 1162 opnåede bisperne fyrsterang. Hertugerne af Savoyen søgte i flere omgange at underlægge sig Genève, og som modsvar tilsluttede borgerne sig i 1526 Det Schweiziske Edsforbund. I 1536 erklærede borgerne sig for protestanter, Jean Calvin blev byens religiøse leder, og Genève blev omdannet til en republik. I 1602 gjorde hertugen af Savoyen et sidste, mislykket forsøg på at erobre byen og genindsætte den katolske biskop. Genève var i 1600- og 1700-t. præget af voldsomme interne stridigheder mellem folket og de gamle, ledende, aristokratiske familier. 1789-1815 var den underlagt Frankrig. I 1847 blev byens første demokratiske forfatning vedtaget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig