Bayern

Bayern er præget af afvekslende natur med store skove, hvoraf de største er Bayerischer Wald, Oberpfälzer Wald, Fichtelgebirge og Frankenwald, plateauområder som Fränkische Alb og alpeforlandet med morænestrøg og søer.

En smal stribe af De Nordlige Kalkalper med Tysklands højeste punkt Zugspitze (2968 m) på grænsen til Østrig ligger ligeledes i delstaten.

De sydlige egne og byområderne i nord og nordvest har klaret sig særlig godt i de seneste år. Men som følge af en målrettet strukturpolitik er det også lykkedes at fjerne en del ulemper i udkantområder, fx ved anlæggelse af universiteter i Bamberg,Bayreuth, Regensburg og Passau. Efter Jerntæppets fald har Bayern fået nye muligheder med en gunstig strategisk placering i forhold til de syd- og centraleuropæiske lande.

Befolkningsudviklingen i Bayern er under og efter 2. Verdenskrig blevet stærkt påvirket af de 2,4 mio. flygtninge og hjemstavnsfordrevne, der har slået sig ned her. Bayern har også optaget et stort antal udlændinge, hvoraf de vigtigste grupper er østrigere, jugoslaver og tyrker. Befolkningen er overvejende katolsk, mens protestanterne udgør en fjerdedel.

Bayerns mange tillokkende festivaler og byfester bygger på rige traditioner. Mest berømt er Oktoberfesten i München. Den traditionsrige fest "Kirchweih im Sand" i Bamberg den sidste weekend i august udløser ligeledes dans, sang og hornmusik i alle gader i den smukke barokby.

Richard Wagner har i 3. akt af operaen "Mestersangerne i Nürnberg" sat et musikdramatisk monument over disse specielle bayerske festtraditioner med optog, lavsfaner, flag, sang, vin- og øldrikning.

Bayern er kendt for sit øl; det almindelige fadøl er som regel Helles eller Dunkelbier, dvs. mørkt lagerøl. En udsøgt specialitet er Weizenbier, en hvedeøl med eller uden Hefe, dvs. ekstra, synlig gær.

På trods af de kraftige ødelæggelser under 2. Verdenskrig bydes der på fornemme arkitektoniske oplevelser i delstaten vekslende fra gotik (Augsburg og Bamberg) til sengotik og renæssance (Dinkerbühl, München, Regensburg ogRothenburg) over barok- og rokokoanlæg i Bayreuth, Chiemsee og Nürnberg.

Efter 2. Verdenskrig gennemgik delstaten store strukturforandringer navnlig i forbindelse med oprettelsen af Jerntæppet. Langs den 775 km lange grænse til Østtyskland og Tjekkoslovakiet udviklede der sig et udkantområde.

Til trods for denne ændrede og dårligere geografiske situation oplevede Bayern et økonomisk opsving med overgang fra traditionelt landbrug til industrisamfund. Inspireret af de hjemstavnsfordrevne tyskere, der grundlagde mange nye typer af virksomheder overalt i Bayern, voksede industrialiseringen kraftigt efter krigen. Antallet af industribeskæftigede blev næsten fordoblet.

Med anlæggelse af store raffinaderier ved Ingolstadt i 1960'erne blev delstaten uafhængig af kul. Uden nævneværdigt besvær med gamle industribrancher lykkedes det at tiltrække brancher i vækst (elektronik- og bilbranchen). Til trods for en del problemer for elektronik- og flyindustrien i begyndelsen af 1990'erne som følge af nedrustningen i Europa er der stadig mange stabile virksomheder i Bayern (fx Siemens, BMW og MAN).

I begyndelsen af 500-t. optrådte et nyt folk i det nuværende Bayern syd for Donau. De kaldtes bajuvarer, dvs. mænd fra Baia. Dette sted kan man ikke med sikkerhed lokalisere, evt. drejer det sig om Bøhmen. Området blev et hertugdømme under agilolfingerne i nær tilknytning til Frankerriget og havde central strategisk betydning.......Læs videre om Bayerns historie.