Nordrhein-Westfalen.

.

Nordrhein-Westfalen, delstat i den nordvestlige del af Tyskland; 34.068 km2, 17,87 mio. indb. (2015). Nordrhein-Westfalen grænser mod vest op til Holland og Belgien, mod nord, øst og syd til hhv. delstaterne Niedersachsen, Hessen og Rheinland-Pfalz. Hovedstaden er Düsseldorf.

Befolkning

Nordrhein-Westfalen har Tysklands største befolkningstæthed, mere end 500 indb. pr. km2, med tyngdepunktet i erhvervsområdet Rhein-Ruhr. Næsten halvdelen af befolkningen bor i de 24 storbyer, mens kun 1/3 bor i landområderne.

Tyndest befolket er Eifel, Münsterland, Sauerland og det østlige Westfalen. Fra slutningen af 1800-t. indtil 1. Verdenskrig modtog den senere delstat stor tilflytning fra Øst- og Vestpreussen, Posen (Poznań), Schlesien (Śląsk) og Poleni forbindelse med forøget brydning af kul. Efter 2. Verdenskrig har den modtaget mange flygtninge og fordrevne. Mere end 1/4 af Tysklands udenlandske arbejdskraft bor i dag i Nordrhein-Westfalen. 49,4% af befolkningen er katolikker, 35% protestanter, og 3,4% muslimer (1998).

Erhverv

Köln. Byen set fra Rhinen med Altstadt og den romanske kirke Groß Sankt Martin og Kölner Dom.

.

Nordrhein-Westfalen er et økonomisk center og trafikalt knudepunkt med bl.a. Europas største indlandshavn, Duisburg, og Tysklands førende charterlufthavn i Düsseldorf. Det økonomiske tyngdepunkt findes i Rhein-Ruhr-området, hvor Köln og Düsseldorf er verdenskendte handelscentre.

Tyngdepunktet er flyttet hertil, efter at verdensomspændende afsætningsproblemer for stenkul og stål siden 1957 har ramt store dele af Ruhrdistriktet. Delstaten har gennemgået dybtgående strukturændringer, som endnu ikke er afsluttet, og beskæftigelses- og sociale problemer findes stadig i Emscher-Lippe-området, kulmineområdet omkring Aachen og Heinsberg og i det østlige Ruhrdistrikt.

De største industriområder findes på strækningen fra Dortmund over Duisburg og videre langs Rhinen til Bonn. Desuden findes en del industri på strækningen mellem Köln og Dortmund og mellem Aachen og Duisburg. Andre vigtige industriområder ligger i Münsterland, Siegerland og Bergisches Land. Målt efter omsætning er de vigtigste brancher kemisk industri, maskin-, nærings- og nydelsesmiddel-, bil- og elektronikindustri samt elektroteknisk industri. De vigtigste produkter, hvoraf hovedparten eksporteres, er kemiske artikler, jern- og metalvarer, maskiner, biler og elektriske hjælpemidler.

Omfanget af servicefunktioner er tiltaget stærkt, især er produktorienterede tjenesteydelser steget kraftigt i takt med afsætningen. Nordrhein-Westfalen har en af Europas højeste koncentrationer af universiteter og højere læreanstalter; det største universitet er Ruhruniversitetet i Bochum.

Landbruget dækker 46,3% af det samlede areal, og delstaten har en stor produktion af fedesvin. Hvede, vinterbyg og sukkerroer er de vigtigste afgrøder på de frugtbare sletter omkring Lippe. På de mere sandede jorder, især i Münsterland, dyrkes rug og kartofler. Blandet ager- og kvægbrug er udbredt i landbrugsområderne i Münsterland og Lipper Bergland. Gode afsætningsmuligheder i de tætbefolkede områder danner basis for talrige gartnerier, der dyrker kål, salat, spinat, kålrabi, tomater og agurker.

Turisme har stigende betydning, og i 1996 besøgte 2,2 mio. Nordrhein-Westfalen. Foruden storbyerne tiltrækkes mange af kurstederne især i de bjergrige områder, fx Bergisches Land, Sauer- og Siegerland og Eifel. Hochsauerland og Rothaargebirge byder på vintersportsmuligheder.

Minedriften er koncentreret i delstatens vestlige del, hvor der i lukkede brud ved Aachen og Ibbenbüren samt i Ruhrdistriktet brydes stenkul. Hvor produktionen af stenkul er faldende, er produktionen af brunkul, der foregår fra åbne brud ved Rhinen, relativt konstant med ca. 100 mio. t om året. Desuden brydes jernmalm ved Porta Westfalica mellem Wiehengebirge og Wesergebirge, og svovlkis, zink og bly ved Lennestadt.

39% af Tysklands samlede energiproduktion stammer fra Nordrhein-Westfalen; den baseres udelukkende på kul, olie og naturgas.

Infrastruktur

Delstaten har det tætteste jernbane- og vejnet i Europa; ca. halvdelen af jernbanenettet er elektrificeret. I de store koncentrationer af befolkning og industri ved Köln og Bonn og Rhein-Ruhr-området har man ud- og nybygget nærtogsnettet ved bl.a. at inddrage svævebanen i Wuppertal og oprette flere trafikselskaber. Rhinen og dens kanalforbindelser til Mittelland- og Dortmund-Ems-kanalerne er hovedfærdselsårer for flodtrafikken. De vigtigste flodhavne er Duisburg, Köln, Neuss, Dortmund, Gelsenkirchen og Krefeld-Uerdingen.

Historie

Nordrhein-Westfalen blev oprettet ved den britiske militærregerings forordning af 23.8.1946, som forenede den nordlige del af den preussiske Rhinprovins med den preussiske provins Westfalen. Året efter blev Lippe-Detmold også inkorporeret.

Nordrhein-Westfalen er Tysklands folkerigeste og økonomisk vigtigste delstat. Trods allierede tanker om en internationalisering forblev Ruhrområdet — Europas stærkeste koncentration af industri — i kraft af Ruhrstatutten af 1948 en del af delstaten.

Efter at nazismens terror havde brudt arbejderbevægelsens stærke stilling, kunne CDU gennem det meste af 1950'erne og 1960'erne holde regeringsmagten, styrket af kraftig tilvandring fra de landlige østområder, som Tyskland afgav.

Trods svind i den traditionelle arbejderklasse som følge af rationalisering, delvis afvikling af industrien og kraftig vækst i servicesektoren var delstatsregeringen 1966-2005 ledet af SPD, hvorefter CDU og FDP dannede en koalitionsregering. I forlængelse af områdets tradition for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft har Nordrhein-Westfalen siden 1960'erne haft en høj andel af især tyrkiske indvandrere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig